Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Vores store knivguide

Vores store knivguide

Det kan være svært at vurdere hvilke køkkenknive der er nødvendige. Den professionelle kok vil måske foretrække flere typer knive til specifikke opgaver, hvor amatørkokken sagtens kan bruge samme kniv til flere forskellige opgaver.

Men der er 4 knive som du bør have i dit køkken, hvis du elsker at lave mad og ønsker at behandle dine råvarer bedst muligt.

Kokkekniv

En god kokkekniv er den perfekte all-around kniv. Takket være et godt greb, et bredt knivblad og ikke mindst den skarpe spids er du klar til enhver skæreopgave i køkkenet. Kokkekniven er særligt god til at skære, snitte og hakke, samt perfekt til madtyper som f.eks. grøntsager, kød og urter.

Universalkniv

En universalkniv findes i forskellige størrelser. Den er mindre end kokkekniven og større end urtekniven - det gør den perfekt som et universalt redskab. Den er ideel til mere præcise skære- og hakke opgaver. Universalkniven er god til alt fra bløde oste til citrusfrugter.

Urtekniv

Urtekniven fungerer perfekt som en mini-udgave af kokkekniven. Kendetegnet er dens lille størrelse og det korte knivblad. Urtekniven er specielt god til at skrælle, snitte og trimme, samt skære i mindre frugter og grøntsager. Den er ideel til små madvarer som bær, urter og skaldyr samt at skabe kreative dekorationer.

Brødkniv

Du kan genkende brødkniven på det lange, smalle knivblad med tænder. Et godt redskab der ikke nødvendigvis kun skal bruges til brød. Det takkede knivblad gør den ideel til madvarer med et sprødt ydre og blød indre, der ikke skal mases. Det gør den også perfekt til at skære f.eks. vandmeloner eller store tomater med.

Der findes mange andre knivtyper, men med ovenstående er du godt dækket ind til de daglige behov. Du kan f.eks. overveje en skarp forskærerkniv til dit tilberede kniv, eller en kødøkse til de ekstra hårde opgaver. Står der ofte fisk eller kylling på menuen kan en filetkniv også fuldende din samling. På vores kategori for køkkenknive kan du filtrere efter type.


Materiale

Stål

Langt de fleste knive er fremstillet af stål. Herved nævnes der også ofte stålets hårdhed. Hårdheden af stålet varierer meget fra mærke til mærke og kniv til kniv. Billigere knive har normalt en hårdhed på mindre end 56 HRC, hvilket gør at de ikke holde sig skarpe så længe. Kvalitetsknive med en højere hårdhed vil derimod kunne holde sig skarpe i længere tid.

Det er også en fordel hvis stålet har et højt kulstofindhold, som f.eks. VG-10. Det betyder kort sagt, at de holder sig skarpe i længere tid. Her vil hårdheden ligge omkring 60-62 HRC. Knive fås også med en højere hårdhed, hvilket kan gøre dem endnu bedre. Jo hårdere stål, jo længere tids skarphed - og mindre vedligeholdelse. Bemærk dog at en meget høj hårdhed (fra ca. 64 HRC og op) også giver et mere skrøbeligt knivsæg som lettere chipper - derfor er den rette balance vigtig.

Keramisk

Keramiske knive er hårdere end andre og bevarer derfor skarpheden længere. De er lavet af et specielt sand og er hårdere end knive i stål. Den keramiske overflade er glattere, hvilket gør at råvarer ikke sidder fast, men let løsnes fra bladet. Derfor kan de indimellem opfattes som skarpere end stål-knive.

Europæisk stål

De vestlige og europæiske knive har et blødere stål end de japanske knive, men i stedet har de et tykkere design, og det vejer op og gør dem mindre skøre. Slibevinklen til europæiske knive er 20-25 grader.

Japansk stål

Japanske knive er traditionelt lavet af hårdere stål end det der bruges til fremstilling af knive i Europa. En japansk kniv der kan slibes i en stejlere vinkel, end europæiske, ved 12-15 grader, og gør derved bladet tyndere. De fleste af dem er enkelt slebet - og dermed kun slebet på den ene side.

6 populære mærker

Satake

Et knivmærke der er elsket af amatørkokke såvel som professionelle. Du får et skarpt knivblad, der bevarer smag, elasticitet og farve i maden. De afskårne råvarer påvirker således ikke andre madvarer i køleskabet. Blandt Satake findes der flere knivserier, der hver især er fantastiske på hver deres måde. Særligt gør Kuro-serien sig bemærket grundet den ujævne overflade, der er blevet banket under fremstilling.

Kai

Knive skabt med unik og individuel karakter ved hver kniv. Med Kai-knive får du et kunstværk der er en kombination af teknologi, håndværk og design. Inspirationen til knivene er fra det velkendte samurai-sværd. Særligt kommer kendetegnene ved at forfine den naturlige skønhed ved damaskmønsteret. Der findes mange flotte knivserier fra Kai, hvor Shun Classic, Shun Premier og Wasabi er blandt de mest populære.

Miyabi

Du er sikret et perfekt snit, så snart du får Miyabi knive i hånden. Det er autentiske japanske knive, hvor kvalitet og skarphed er i fokus. De følger de berømte japanske samurai-sværd, der samtidig også er smukke at se på. Miyabi har fået hjælp til udviklingen af knivene fra en af Japans mest berømte kokke, Rokusaburo Michiba. Derved kan du stole på at Miyabis knive efterlever professionelle standarder.

Zwilling

Et udtryk for en sofistikeret livsstil forbindes med det verdenskendte Zwilling. Et knivmærke der er forbundet med kvalitet og lang holdbarhed. Samtidig også et populært mærke, hvor der findes knive i enhver prisklasse - uden at der er gået på kompromis med noget. En serie der er populær fra Zwilling er lavet i samarbejder med Bob Kramer. En serie der emmer af eksklusivitet og solidt design.

Global

Blandt de mest populære knive på markedet, som er kendte for et brugervenligt design. Stålet er unikt for Global, hvor de har forsøgt at finde den rette balance mellem skarphed og holdbarhed. Knive som kan bruges af alle. Håndtaget og kniven er støbt i et hvilket også gør rengøringen lige til. Der findes flere forskellige serier fra Global, hvor bl.a. den nyere Global NI-serie byder på tykkere stål og et større håndtag.

Mac

Med en lang tradition for kniv-håndværket bliver Mac knivene smedet med aner af de gamle japanske samurai-sværd. Hver eneste kniv er håndslebet og kvalitetskontrolleret i byen Sakai i Japan. Der findes Mac-knive til ethvert behov, hvor alle er fremstillet med et højt kulindhold, der sikrer en lang levetid med enorm skarphed. Blandt de kendte knive fra Mac finder du serier som Pro, Chef og Ultimate.

Skærebrætter

For at passe på dine knive skal du tænke over underlaget du skærer i. Det bedste underlag for dine knive er et skærebræt af træ - hvis du vil vælge blandt det allerbedste, kan du f.eks. rette blikket på teak eller ahorn. Disse er ikke så hårde ved knivbladet som andre typer træ kan være. Hårde materialer som sten eller glas frarådes altid. Et andet materiale du også kan overveje er bambus - der stadig er hårdere end ahorn og teak, men er bedre end mange andre alternativer.

Rengøring og opbevaring

Når du er færdig med dine skæreopgaver er rengøring og opbevaring alfa omega for at dine knive forbliver fantastiske. Især skal du sørge for at knivens æg ikke kommer i berøring med noget under opbevaringen. Det er med til at gøre knivbladet sløvt.

Selvom det måske står skrevet at dine knive tåler opvaskemaskine, gør du dig selv en tjeneste ved at lade være. Dine knive holder langt bedre hvis du selv klarer rengøringen i hånden. På den måde kan du bedre skåne selve knivbladet, frem for en ujævn rengøring i opvaskeren.

Når du har forkælet dine knive med en opvask i hånden, så kommer opbevaringen. Der er flere måder, hvorpå du kan opbevare knivene så de holder bedst muligt. Uanset hvilken type opbevaring du foretrækker, skal du blot sikre dig, at du aldrig lader dem ligge frit i en skuffe. Dette skader dine knive og gør dem sløve med tiden.

Knivlisten/-magneten er en måde, hvorpå du skåner knivægget, men samtidig har du mulighed for at holde styr på dine knive. Med en knivliste på væggen har du et godt overblik og kan hele tiden se dit udvalg. Så kan du fange den du står og mangler.

En knivblok er også ideel opbevaring. Disse findes i forskellige designs og kan derved tilpasses mere til din stil i køkkenet. Knivblokkene fås i forskellige størrelser med forskellige rum alt efter hvilke knive du har.

Knivslibning

Når du skal slibe dine knive kan du gøre det ved hjælp af et strygestål, en knivsliber eller en slibesten. Alt efter hvor meget kniventusiast du er, kan du starte med et strygestål og derefter arbejde dig op til en slibesten.

Strygestål

Et strygestål er god til løbende vedligeholdelse. Strygestålet gør knivsæggen skarpere og retter små ujævnheder ud - men den sliber ikke dine knive. Når du skal skærpe din kniv med et strygestål er det vigtigt, at der holdes en vinkel på 15-20 grader. Ligeledes skal du sørge for at trække hele skæret langs stålet - fra starten af kniven til helt ud på spidsen. Det gør ingen forskel, hvor hurtigt du gør det, så længe det blot gøres korrekt.

Slibesten

Denne type knivsliber findes med forskellig hårdhed i kornene. Her vil det sige, at jo lavere et korntal, jo mere grov er slibestenen. At slibe med denne type er mere skånsomt for dine knive, hvorfor dette også særligt anbefales til slibning af japanske knive. Knivene skal holdes i en vinkel på 20 grader, og gentages omkring 10 gange. Typisk starter man med en grovere slibesten og finsliber/pudser med et højere antal korn - her findes også kombinations slibesten som kan vendes.

Knivsliber

Et lettere alternativ er at benytte en knivsliber med keramiske ruller. Her skal du ikke tænke på, at kniven skal holdes i en korrekt vinkel. Det er blot at lægge knivæggen ned i sliberen og trække kniven gennem. Knivsliberen med ruller fås ofte med flere typer af ruller, så den kan bruges til flere typer af knive.

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne