Gratis hjemmelevering Gratis hjemmelevering
Din ekspert i køkkenudstyr
Gratis fragt over 500 kr.
Hurtig levering
365 dages returret
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Elkedler

En elkedel kan være meget mere end blot en vandkoger. De findes i mange designs og med funktioner, der udvider mulighederne. Samtidig er der også et væld af mærker, så hvis der er nogle man foretrækker frem for andre.

Det kan være svært at vælge hvilken man skal tage med det store udvalg. Derfor har vi samlet nogle punkter, som du kan overveje inden du køber.

Hvilken elkedel skal jeg vælge?

Der er mange funktioner man kan dykke ned i når man skal vælge en ny elkedel. De fleste elkedler er udstyret med størstedelen af disse, men nogle modeller er udstyret med ekstra funktioner, der bestemt er værd at overveje.

Størrelse: Nogle elkedler har en kapacitet på helt ned til 0,5 liter, hvilket er perfekt til hvis du blot ønsker en enkelt kop i ny og næ, og ønsker en elkedel som ikke fylder meget. Derimod findes der også modeller med en kapacitet på op til næsten 2 liter. Langt de fleste modeller ligger på omkring 1,5-1,7 liter, så hvis du vælger en i denne mængde går du aldrig helt galt i byen. 

Materiale: Elkedler er ofte fremstillet af stål, glas, plast eller en kombination af disse. Der kan være fordele og ulemper ved alle. Stål og glas anses for at være bedre kvalitet generelt. Omvendt bliver plast ikke nær så varmt ved kogningen, og selve kanden vejer ikke så meget. Glas er ofte populært på grund af designet og muligheden for at holde øje med når vandet koger.

Sikkerhed: Der findes flere former for sikkerhedsindstillinger. Vores elkedler har en automatisk slukkefunktion, som betyder at den automatisk slår fra når vandet har kogt. De fleste elkedler er i dag også udstyret med en funktion, så de ikke kan starte uden vand - herved undgår man tørkogning. 

Vandmåler: Den giver lidt sig selv - men her skal du overveje, om du vil kunne holde øje med, hvor meget du har kommet i kedlen. Det er ikke noget der har betydning for selve kogningen. Det er kun en fordel hvis du ved du skal bruge en bestemt mængde så kan du holde øje.

Ledningsfri: Helt ledningsfri bliver en elkedel aldrig. Når en elkedel er ledningsfri, betyder det at ledningen er monteret på basen, hvor elkedlen så sættes ovenpå. Er den ikke ledningsfri, går ledningen direkte ind i elkedlen. Fordelen ved at ledningen sidder i basen, er at når vandet har kogt kan du tage kanden med til bordet. Det giver en nemmere servering løbende.

Temperatur-muligheder: Dette er en af de funktioner som adskiller mange af de modeller der findes. Temperatur-indstillinger kan være en stor fordel hvis du eksempelvis drikker meget te, eller skal koge vand til småbørn. Alt efter hvilken te man drikker, så er der også en anbefalet temperatur. Du sparer i dette tilfælde meget tid, da du ikke skal vente på at det kogte vand køler ned til en bestemt temperatur. 

Tefilter: Der findes elkedler der har te-elskeren i fokus. Skal du skal koge vand til te med din elkedel, kan du med fordel vælge en model med et tefilter. Så fylder du blot din ønskede te i filteret, indstiller tid og temperatur - så sørger elkedlen for at brygge din te som den skal være. Disse typer elkedler kan selvfølgelig bruges uden tefiltret, hvis du har brug for almindeligt varmt vand.

Hold-varm funktion: Der kan der være mange fordele i at elkedlen har en hold-varm funktion. Ikke nok med at den kan bruges ved te-vand, så er det selvfølgelig også en fordel, hvis der er gæster. Således slipper man for hele tiden at skulle genvarme vandet. Så kan du blot snuppe en kop når behovet er der. Det er dog med det in mente at der er begrænsninger på, hvor længe kedlen kan holde det varmt.


Alternativet: Traditionel fløjtekedel eller kogende vandhane?

Elkedlen bliver hurtigt et uundværligt inventar i køkkenet når den først er kommet indenfor. Det betyder dog ikke, at der ikke er andre måder man kan koge sit vand på.

Hvis du blot har et ønske om, at få kogende vand uden nogle smarte funktioner eller lignende, kan du også overveje en kedel til komfuret. Den gammeldags kedel er bestemt ikke gået af mode endnu, og mange hælder stadig til denne. Det nostalgiske redskab har ikke ændret sig siden de gamle dage, hvor den var den mulighed man havde. Kedlen er simpel i designet, og kræver blot at du har et komfur der kan varme den op. Mange kender også denne type kedel, som en fløjtekedel. Det bunder i, at det er måden den giver besked om, at nu er vandet kogende og klar til brug. Det æstetiske og enkle design ved en kedel til komfur giver en retro stil til køkkenet, hvor der ikke er fokus på de mange smarte funktioner og features.

Du kan også vælge at opgradere dit køkken med en kogende vandhane. Så slipper du for at bruge pladsen på en elkedel. Den smarte vandhane fungerer som din traditionelle vandhane, der både kan give kold, lunken og varm vand. Den har dog bare den yderligere funktion, at den også kan give dig skoldhed kogende vand. Der medfølger en tank til denne type vandhaner, der skal installeres under vasken. Denne sørger for det varme vand kommer ud med en temperatur på omkring 100 grader. Som ved fløjtekedlen, får du selvfølgelig heller ikke nogen smarte funktioner og features, men der er derimod altid kogende vand i hanen.

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr.
Autoriseret dansk værksted
Officiel forhandler af alle mærker
Læs alle dine fordele
Brug for hjælp?
Ring fra kl. 9-16 (man-tor) og kl. 9-14 (fre), eller send os en e-mail.
70 777 554