Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Hjemmelavet is: 3 opskrifter du ikke har set før

Hjemmelavet is: 3 opskrifter du ikke har set før

Man kan altid finde en god grund til at nyde is - og hvad er bedre end hjemmelavet is? Muligheden for at lave sin egen favorit eller prøve nye smage, gør kun lysten større. Vi har samlet nogle lækre varianter, som du kan give dig i kast med, hvis du ønsker at prøve noget nyt.

Forfriskende jordbær-hyldeblomstsorbet

Opskrift udviklet af: Ida Lawaetz - nordish.dk

Det skal du bruge:
Hyldeblomstsaft:
20 hyldeblomstskærme
2 spsk citronsyre (fødevare egnet)
1 kg sukker
1 liter vand
Skal og saft af to økologiske citroner
1 tsk atamon

Jordbær-hyldeblomstsorbet:
400 g koncentreret hyldeblomstsaft
500 g jordbær
3 blade husblas
Saften fra 2 citroner

Sådan gør du:
Hyldeblomstsaft:
Skyl hyldeblomsterne og bland med citronsyre, citronsaft, citronskal og sukker. Alt dette overhældes med 1 liter kogende vand og tilsættes 1 tsk atamon. Stilles koldt og trækker 4-5 dage under låg, hvorefter det er klar til at blive sigtet. Derefter hældes saften på skoldne flasker.

Jordbær-hyldeblomstsorbet:
Læg husblassen i blød i 10 min. Skyl jordbærrene og nip stilken af. Blend jordbær med hyldeblomstsaft. Tilsæt citronsaft. Sigt hele blandingen. Varm halvdelen af blandingen op i en gryde, så den lige bliver varm. Det må ikke koge. Vrid husblassen fri for vand og tilsæt det i blandingen, så det smelter. Bland grundigt den lune jordbær-hyldeblomstblanding sammen med den kolde. Kør den på ismaskinen i ca. en time og spis den med friske jordbær.

Lækre jordbærispinde med stribet chokoladeovertræk

Opskrift udviklet af: Nanna Broe - nannabroe.dk

Det skal du bruge:
Jordbærkompot:
1,5 blad husblas
200 g jordbær (frosne eller friske)
75 g sukker
1 spsk vand

Ismasse:
4 æggeblommer
70 g sukker
1 tsk vaniljepasta
3 dl sødmælk
1,5 dl fløde (piskes og vendes i den kolde masse)

Stribet chokolade:
350 g hvid chokolade
100 g ruby chokolade
Chokoladefarve (2 stk)

Sådan gør du:
Jordbærgrød:
Udblød husblas i en skål med vand. Kom alle resterende ingredienser i en gryde og kog jordbærene ud. Tag grøden af varmen og mos jordbærene let og kom den udblødte husblas i den varme grød. Lad grøden køle helt af.

Ismasse / legering:
Pisk en luftig æggesnaps af æggeblommer, sukker og vaniljepasta. Imens opvarmes sødmælken. Når æggesnapsen er lys og luftig og mælken varm, hældes mælken i æggesnapsen under piskning. Kom nu massen tilbage i gryden og varm ismassen under konstant piskning, til den opnår 86 grader og er lettere tyknet (mål temperaturen løbende for at holde øje). Kom den tykke, men stadig flydende, legerede ismasse i en beholder, og lad den køle helt ned (Evt. natten over på køl). Efter køl piskes fløde til let flydende flødeskum
Flødeskummet vendes med ismassen. Når fløde og ismasse er vendt sammen vendes jordbærgrøden i. Kom den færdige ismasse i ismaskinen, og lad den fryse til færdig (mit tog ca. 40 minutter)

Ismasse i isforme:
Kom den kolde og cremede ismasse i ønskede isforme. Bank isformene fri for lufthuller og sæt derefter træpinden ind i ismassen. Sæt isformene på frys i 3-4 timer (til de er helt frosset og kan poppes ud)

Stribet chokolade:
Smelt de to slags chokolade (pas på med at varme den for meget. Hvis du forsøger at temperere den, må den hvide chokolade ikke overstige ca. 28 grader og Ruby ikke ca. 30 grader, men i og med at isen er kold, vil chokoladen automatisk opnå et knæk uanset tempereret eller ej). Del den hvide chokolade op i tre skåle. Farv de to hvide chokolader med to slags chokoladefarve. Hæld nu skiftevis de 3 farver af chokolade i en bøtte, så det danner et stribet mønster. Befri isen fra formene og dyp dem i den lune chokolade, så de får fine striber. Placer isene på bagepapir, og lad dem størkne kort, inden de igen fryses. Gentag med alle og SPIS!

Kokos- & passionsis

Det skal du bruge:
4 tsk glukosesirup
1 1/2 dl sukker
2 1/2 dl kogende vand
4 dl kokosmælk
Revet skal fra 1 lime eller citron
5 ml rom
1/2 dl saft fra en passionsfrugt

Sådan gør du:
Varm glukosesirup, sukker og vand til sukkeret er smeltet. Kog i 3 minutter uden omrøring. Tag kasserollen af varmen. Rør kokosmælken, lime- /citronskal og rom i og lad det køle af. Jo koldere det er, jo hurtigere bliver det is. Hæld den kolde masse i ismaskinen og følg ismaskinens instruktioner. Tilsæt saften fra passionsfrugten lige inden du tager isen op. Således skaber det en flot struktur i overfladen. Kom isen i en beholder og frys det i 20 minutter - hvis det er nødvendigt. Ellers er der klar til servering.

TIP! Tilsætter du glukosesirup til din is, kan du være sikker på et cremet og lækkert resultat. Glukosesiruppen forhindrer krystalisering af isen, der ofte kan være en hindring for den cremede konsistens. Selvom navnet kan indikere det, så tilsætter glukosesiruppen ikke en sød smag. Derfor skal du ikke være nervøs for at isen bliver for sød.


3 tips til hjemmelavet is

🍨 En ny favorit
Man fristes ofte til at vælge de klassikere man kender til i forvejen. Det er stort set kun fantasien der sætter grænser for dine muligheder, derfor er det en god ide at begive sig ud i en ny variant. Hvem ved - måske finder du en ny favoritis?

🍦 Konsistens
Synes du, at isen er for blød og smelter hurtigt, kan du med fordel fryse den videre i din egen fryser. Dertil skal du dog huske, at tage den op i god tid når den endelig skal nydes. Hjemmelavet is nydes bedst en smule optøet.

🍧 Opbevaring
Sørg for at du altid bruger en lufttæt beholder til din is. Ligeledes bør du heller ikke fryse en is, der tidligere har været tøet op. Derfor anbefaler vi også, at du maksimalt opbevarer din hjemmelavede is i en uge, da smagen herefter bliver forringet.

Populære modeller

Ida Lawaetz er madblogger på Nordish.dk og står bag den forfriskende hordbær-hyldeblomstsorbet, som er kreeret på Wifa ICM-C15 ismaskinen. Den enkle ismaskine er nem at arbejde med og giver en hurtigt resultat hver gang. Den er udstyret med en selvstændig kompressor, så du kan nyde din hjemmelavede is hurtigt. Simpel ismaskine hvor du får meget for pengene.

Nanna Broe blogger på NannaBroe.dk og har brugt en Sage The smart Scoop ismaskine til at lave de smukke jordbær-ispinde med stribet chokolade. Ismaskinen fra Sage er udstyret med gode funktioner til at lave en cremet is. Den selvstændige kompressor sikrer dig et godt resultat på kort tid. Luksus ismaskine med innovative funktioner.

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne