Din ekspert i køkkenudstyr
Gratis fragt over 500 kr.
Hurtig levering
365 dages returret
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Tid til påskefest!

Påsken er lige om hjørnet - en af årets store madweekender. Gør mere ud af borddækningen, tilbered noget lækkert og
forkæl dig selv eller en du holder af med en påskegave. 
Vi kigger ind hos den svenske influencer Anna Carolina Magnusson, for at
blive inspireret af måden hun dækker op til påske. Derudover deler hun lækre opskrifter til en luksuriøs 3-retters påskemiddag!

IMPONER MED HJEMMEBAG I PÅSKEN

En lysegul kage med små påskeæg som pynt, red velvet cupcakes med elegant frosting eller hvad med små
chokoladepraliner i påskeformer? Lad kreativiteten få frit løb og gå amok med farverne i årets påskebagning!

3-RETTERS PÅSKEMIDDAG

TRE PORCELÆNSSERIER SOM PASSER PERFEKT TIL PÅSKEN

5 tips til borddækningen

  1. Start med at vælge en dug - brug gerne med en hvid dug, og tilføj farve ovenpå denne, så du skaber noget liv. Her kan du bruge ting du har derhjemme, f.eks. viskestykker, eller bare et stykke stof du har i overskud.
  2. Mix gerne dit porcelæn - det behøver ikke at være ens. Du kan kombinere det elegante med noget mere rustikt, så du får en mere hjemlig følelse.
  3. Hav det sjovt med spiseligt pynt - lad selv gæsterne bruge dekorationen på bordet til maden. Lad dem f.eks. klippe deres urter over maden direkte fra dekorationen. Du kan hurtigt dyrke dit eget karse - som vokser hurtigt, og kan dyrkes på et stykke almindeligt køkkenrulle.
  4. Brug naturlige materialer - lav f.eks. servietringe af et par tynde grene, hvilket er lettere end du tror. Brug sten, kviste eller genbrug æggeskaller, som passer perfekt til påsken. 
  5. Bruge forskellige højder - på lysestager, vaser og glas for at få en mere livlig borddækning. Prøv noget nyt og dyrk f.eks. karse på et kagefad som kommer lidt op i højden. Brug lidt forskellige lysestager, men hold et tema som de har samme materiale eller farve.

Held og lykke med din borddækning!

DEKORATIONER

FILTER

OPSKRIFTER

Forret

Asparges med røget laks, rejer og himmelsk dild-mayo

Du skal bruge:

  • 200 g koldrøget laks i tynde skiver
  • 200 g pillede rejer (7-10 rejer per person)
  • Et bundt asparges (250 g)
  • Citron til pynt
  • Smør til stegning af asparges
  • Lidt rugbrød eller knækbrød til pynt (1 skive er nok til 4 personer)

Citron og dild-mayonnaise

  • 2,5 dl olie (stuetemperatur)
  • 25 g frisk dild
  • 1 spsk citronsaft og finrevet skræl (det gule)
  • 2 æggeblommer (stuetemperatur)
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1,5 tsk. honning
  • Salt og peber efter smag

Sådan gør du:

Citron og dild-mayonnaise

  1. Blend dild og olie så det er helt ensartet med en stavblender.
  2. Put æggeblommer, dijon-sennep og citron i en lille skål.
  3. Blend indholdet i skålen, mens du tilføjer dild-olien i en tynd stråle, indtil mayonnaisen samler sig og bliver tykkere.
  4. Tilsæt honning og smag til med salt og peber. 

Asparges

  1. Varm en pande med smør og tilsæt asparges (skær gerne et par cm af bunden, som kan være hårdt)
  2. Steg aspargesen, så den begynder at blive lidt blødere.
  3. Tilsæt salt og pres lidt citronsaft over.

Anretning

  1. Start med at lægge laks og rejer på tallerknen.
  2. Hæld eventuelt dild-mayonnaisen i en tom æggeskal som en unik detalje.
  3. Drys lidt knækbrød eller rugbrød over anretningen og vedlæg citronskiver og noget kryddergrønt, som f.eks. purløg eller dild.

 

Hovedret

Helstegt oksefilet med vinaigrettebaseret kartoffelsalat og fetaostcreme

Du skal bruge:

  • Oksefilet
  • 900 g kartofler
  • 125 g sukkerærter
  • 100 g radiser
  • 1 stort rødløg
  • Kapers
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 1,5 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk honning
  • 2 tsk dijonsennep
  • Krydderurter efter smag
  • Salt og peber

Fetaostcreme

  • 2 dl creme fraiche
  • 150 g fetaost
  • 1 tsk honning
  • Sort peber
  • 1 spsk finthakkede urter, f.eks. basilikum, timian eller purløg

Til anretning

  • Cherrytomater
  • Spinatblade
  • Timian

Sådan gør du:

Vinaigrettebaseret kartoffelsalat

  1. Kog kartoflerne i saltet vand (helst med skræl) og lad dem afkøle.
  2. Pisk dressingen sammen og smag til.
  3. Skær radiser, rødløg og sukkerærter.
  4. Del kartoflerne i grove stykker, og hæld dressingen over, og omrør, så det fordeles jævnt.
  5. Tilsæt de skårede grøntsager og top med kapers.

Fetaostcreme

  1. Bland alle ingredienserne sammen, hvis du ikke vil have det helt ensartet, er det nok at mose det med en gaffel.

Helstegt oksefilet med smag af hvidløg og timian

  1. Start med at fjerne sener på oksefileten.
  2. Skær hvidløgsfedene i skiver. Lav små huller i oksefileten med en knivspids over hele kødstykket, og indsæt hvidløgsskiverne.
  3. Giv peber, og opvarm derefter en pande med en knivspids smør, en timiankvist og en spiseskefuld olie, hvorefter du bruner oksefileten hele vejen rundt.
  4. Anbring derefter i et ovnfast fad sammen med timianvæden fra panden, og giv en omgang salt.
  5. Tilbered fileten i ovnen ved ca. 150 ° C, indtil den når en kernetemperatur på 55 ° C.
  6. Tag den ud af ovnen og pak den ind i bagepapir eller lignende.
  7. Lad kødet hvile i mindst 10 minutter, så får en jævn lyserød farve hele vejen igennem.

Anretning

  1. Tilbered cherrytomater ved at bage dem i ca. 20 minutter med lidt olie og salt.
  2. Skær oksefileten i 1 cm tykke skiver.
  3. Brug gerne små serveringsskåle til kartoffelsalat og fetaostcremen.
  4. Lav en bund af lidt spinatblade og tilsæt derefter oksefilet og de ovnbagte tomater.
  5. Stil de små serveringsskåle med kartoffelsalat og fetaostcremen op tallerknen.
  6. Top med lidt timian og servér.

Dessert

Pisket panna cotta med mango-gelé

Du skal bruge:

  • 2 blade husblad
  • 5 dl fløde
  • 3/4 dl sukker
  • 1 tsk vaniljepasta el. 1 spsk vaniljesukker

Mango-gelé

  • 300 g mango i tern (fungerer godt med frosne, som er optøet en smule)
  • 1 citron (brug saften)
  • 1,5 dl flormelis

Til anretning

  • Chokoladeæg, mini marengs og citronmelisse eller citrontimian

 

Sådan gør du:

Panna cotta

  1. Læg husblad i blød i koldt vand.
  2. Kog fløden og tilsæt sukker og vanilje pasta / vaniljesukker og kog i et par minutter.
  3. Fjern fra varmen, og tilsæt gelatinebladene under konstant omrøring.
  4. Sæt til afkøling (helst natten over, men i minimum 4 timer).
  5. Inden servering piskes med en håndmixer, indtil konsistensen bliver som mousse (ca. 3-5 min)

Mango-gelé

  1. Hvis du bruger frossen mango, skal dette optøes først. Blend derefter alle ingredienserne, så du får en glat puré.
  2. Ved servering, skal du hælde det ud som et spejl på bunden af tallerknen. 
  3. Sprøjt derefter den piskede panna cotta i små ringe (brug eventuelt forskellige tyller for at skabe ekstra liv).
  4. Pynt derefter med chokoladeæg og nogle mini-marengs, som du knuser lidt groft af med et par kviste krydderurter, f.eks. citronmelisse eller citrontimian.
Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr.
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne
Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at ringe eller sende os en e-mail.
Gå til kundeservice