Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Multicooker test: Køkkenmaskinen der klarer alt

Multicooker test: Køkkenmaskinen der klarer alt

Hvis nu vi fortæller dig, at du kan lave de lækreste retter helt uden brug af hverken pander, gryder eller ovn – vil du så tro på os? Højest sandsynlig ikke, og med fuld forståelse. Men det er faktisk muligt med en multicooker. De smarte køkkenmaskiner er for alvor ved at se dagens lys og det er svært ikke at være begejstret.

Den fedeste hjælp i køkkenet: Multicookeren

Én maskine der kan det hele. Bogstaveligt talt – den kan både hakke, snitte, røre, svitse, dampe og koge. Det er en foodprocessor, røremaskine og multicooker i én. Det kan dog være en gåde hvad vi helt præcist skal kalde disse maskiner, der kan det hele. Overordnet set går de bedst ind under multicooker-titlen, da det er deres primære formål.

Uanset mærke og model, kan det virke som en stor investering at skulle anskaffe sig en multicooker. Omvendt kan det på sigt være en god investering. Hvis du fremadrettet slipper for at bruge penge på gryder og pander, så er det næsten en win-win situation. Prislejet er meget varierende alt efter hvilken model du vælger. I bund og grund kan de fleste af maskinerne det samme. Der vil dog altid være funktioner der skiller sig ud. Samtidig fås de også i forskellige størrelser, hvilket er en fordel, da antallet i husstanden kan variere. Nogle af har en kapacitet på 1,5 liter, hvor andre har 4,5 liter. Den lille størrelse er perfekt til to personer, hvor den store er bedre hvis man er fire eller fem personer.

Til de multicookere der kan det hele, kan du ofte også finde en tilhørende App. Der kan du finde inspiration til retter, som du kan bruge til at udforske dine kulinariske evner. Samtidig har de også forudindstillede programmer, som kan hjælpe dig med at komme hurtigt i gang. Det er blot at vælge hvilket program, der passer til det du ønsker at lave. Det kan f.eks. være alt fra stuvninger til sammenkogte retter.

En stor fordel ved en multicooker er samtidig tiden. Den er meget tidsbesparende, da den selv sørger for at varme op og røre rundt. Du skal blot tilsætte ingredienserne når den giver besked om det. Så sparer de generelt også en masse opvask, da du kun behøver den ene gryde, der er tilknyttet til multicookeren.

Vi tester de bedste modeller

En multicooker kan være et vidt begreb. Vi har valgt at teste de ypperste modeller på markedet. De modeller der kan det hele, og hvor mange er i tvivl om forskellene. Der er tale om KitchenAid Artisan Cook Processor, Kenwood kCook og Witt MyCook Touch.

KitchenAid Artisan Cookprocessor

En stor maskine – så først og fremmest er du nødt til at have plads i dit køkken. Når det så er sagt, er den lavet i det klassiske og ikoniske KitchenAid Artisan design. Den er lavet i formstøbt metal og passer perfekt sammen med de andre produkter i samme serie. Kendetegnet ved produkterne i Artisan-serien er, at de er robust bygget. Artisan cook processoren er ingen undtagelse. Den massive kvalitet gør også at den altid bliver hvor den skal. Med sin kapacitet på 4,5 liter, er det den største multicooker vi har testet. Den har med lethed plads nok til bespise 4-5 personer.

KitchenAid Cook Processoren kan klare alt – lige fra at skære, knuse, hakke, blende og blande, til at piske, simre, stege, emulgere, ælte og dampe. Derfor medfølger også en masse tilbehør, så du kan klare alle opgaver nemt og enkelt. Der er seks automatiske programmer, som alle fortæller dig hvad du skal gøre i forbindelse med opskriften. Du kan finde inspiration til retter i App'en fra KitchenAid. Maskinen når nemt op på høje temperaturer, så din mad bliver veltilberedt. Én maskine med mange funktioner gør, at du slipper du for at bruge flere forskellige maskiner og redskaber.

Med alle de fordele, er der dog naturligt også en bagside af medaljen. En af ulemperne er, at den larmer meget. Det gælder både mens den kører, og når den giver besked om at den er færdig. Under arbejdet skal den larme, men set i forhold til de andre modeller, er det maskinen som larmer mest. Når den er færdig med arbejdstrinnet, giver den et højt pling. En lyd man skal vænne sig til. Dertil er der et indføringshul i låget, som ikke er videre stort. Formen gør det dog perfekt til tilføjelse af flydende ingredienser, da det forhindrer sprøjt tilbage. Displayet er brugervenligt og viser hvilket trin du er på, temperatur og tiden der er tilbage. Det kan dog være en udfordring at det udelukkende er på engelsk, hvilket også gælder for programmerne. Når man lærer dem at kende, er det dog intet problem.

Vejer man ulemperne op med fordelene, synes vi at det er småting man let lærer at leve med. Den tager tid at lære og kende, men når først du har lært den at kende – så bliver den din bedste ven.

Anne tester KitchenAid Artisan Cook Processor

Anne tester KitchenAid Artisan Cook Processor

    Witt MyCook Touch

    På alle måder en eminent køkkenmaskine. Witt MyCook Touch er en multicooker, der bogstavelig talt kan det hele. Som de andre maskiner kan denne også alt fra at stege, dampe, koge og hakke, til at blende, røre og ælte. Witt MyCook touch kan nå op på 140 grader, hvilket giver dig mulighed for at tilberede din mad med et godt resultat. De har også udviklet en App, hvor du kan finde inspiration til dine retter. Deri er der både hvad du skal bruge af ingredienser og fremgangsmåde. Det gode ved App’en er, at den er tilkoblet til ”skyen”. På den måde kan du hele tiden kan finde nye opskrifter frem, og ikke mindst tilføje dine egne. Maskine har nogle funktioner, som ingen af vores andre multicookere har. Witt MyCook Touch har en integreret vægt, som vejer helt ned til 5 grams intervaller. På den måde kan du bare komme ingredienser direkte i, så vejer den det hele af for dig. Betjeningen foregår via en 7” touchskærm, som på mange måde minder meget om en Apple-skærm. Witt MyCook Touch kan tilkobles Wi-Fi, så du kan hente opskrifter og dele din egne, ligesom på App’en.

    Der er ti hastighedsindstillinger, som du nemt selv kan indstille. Ellers klarer maskinen det selv, og vælger selv hastigheden ud fra opskriften der er sat i gang.

    Den eneste ulempe ved Witt MyCook Touch multicookeren er, at låget kan være lidt svært at sætte på. Det er ikke altid man lige rammer plet i første hug, da den både skal passe ved håndtaget og på den anden side af skålen. Det kræver blot noget tilvænning, så mere betydning synes vi ikke denne del har.

    Anne tester Witt MyCook Touch

    Anne tester Witt MyCook Touch

      Kenwood kCook

      Den mest kompakte, men alligevel meget hjælpsomme maskine. Et kæmpe plus ved Kenwood kCook er dens størrelse. Den fylder ikke helt så meget som f.eks. MyCook Touch og Cook Processoren. Den har tre programmer, kombineret med et enkelt display, som kun har tal og symboler. Derved er den nem at forstå, uanset hvilket sprog du taler. Du får mulighed for at udforske dine kulinariske evner til det højeste.

      Kenwood kCook kan det samme som mange andre multicookere, såsom at hakke, snitte, stege, dampe, koge og så videre. Som til de andre er der også udviklet en App til kCook, hvor der både findes en dansk og engelsk version. Den engelske version er mere udviklet end den danske. Med tiden vil der komme flere danske opskrifter.

      Et stort plus ved Kenwood kCook er, at den sparer dig for rengøringen, da det hele tåler opvaskemaskine. Det eneste du selv skal rengøre er selve motordelen med displayet – den bør du tørre over med en klud efter brug.

      Ulempen ved kCook multicooker er samtidig dens størrelse. Den har en kapacitet på 1,5 liter, så på det punkt halter den lidt i forhold til de andre modeller. Temperaturen ligger mellem 65-100 grader, så den når heller ikke så højt op, som MyCook Touch og Cook Processor. Den kommer dog op i den rette temperatur til, at dine retter stadig bliver tilberedt helt perfekt.

      Alternativt til den Kenwood kCook vi har testet, findes der også en større model. Den har en foodprocessor, som kan snitte og hakke grøntsager helt til perfektion. Det er ideelt hvis du skal lave en lækker salat til din ret, der bliver tilberedt i multicookeren samtidig.

      Anne tester Kenwood kCook

      Anne tester Kenwood kCook

        Andre former for multicookere

        Som nævnt tidligere er multicookere et vidt begreb. Dem vi kender, er maskiner der klarer madlavningen for os, når vi har tilsat ingredienserne. Den fungerer lidt som en gryde, da du bl.a. kan svitse, sautere, simre, koge, dampe og meget mere. Nøjagtig ligesom du kan på de mere avancerede modeller. Den væsentligste forskel på en almindelig multicooker og de store vi har testet er ikke stor. Forskellen ligger i, at du kan hakke, snitte, røre og lignende på de store modeller. Modsat de store modeller kan de små modeller nå højere temperaturer (over 200 grader).

        En anden model af en multicooker, kunne være udgaven fra KitchenAid. Fordelen ved denne multicooker er helt klart temperaturen. Den kan nå en temperatur på 230 grader. Derfor har du f.eks. også muligheden for at bage i denne model. Så slipper du for at skulle tænde for varmen, og vente på at ovnen ved siden af varmer op. Samtidig sparer du også opvasken når du kombinerer det hele. Displayet på de mindre modeller er ikke så stort, og det virker lidt mere primitivt med nogle få knapper at styre med. På trods af det mere forenklede display, så har den 12 forudindstillede programmer.

        KitchenAid Multicookeren ligner mest af alt en gryde med låg, og har en kapacitet på 3,95 liter. Den kan både købes med og uden røretårn. Røretårnet er klart en fordel, hvis du vil være helt sikker på, at dine retter ikke brænder på. Samt hvis du ønsker det bedste resultat hver gang. Den mindre model som KitchenAid Multicooker kan være et godt sted at starte, hvis du blot ønsker at prøve dig frem.

          Multicooker eller Slow Cooker?

          I en verden af køkkenmaskiner, kan det være svært at gennemskue forskellene på forskellige typer maskiner. Så hvad er forskellen egentlig på en multicooker og en slow cooker, som mange vælger at sammenligne?

          Slow Cookeren tilbereder, som navnet indikerer, maden langsomt og ved en lav temperatur. Multicookeren giver dig en større alsidighed i forhold til valget af retter. Derfor kan man nemt argumentere for, at en multicooker vil være det bedste at anskaffe sig, da man også kan slow cooke på den.

          Fordelen ved en slowcooker er helt klart, at kapaciteten er noget større. Slow cookeren er eminent til at lave lækre og møre retter på, da det er dens egentlige fokusområde. Det er heller ikke til at tage fejl af brugen af en Slow Cooker, da der er så få indstillingsmuligheder. Ved Sloow Cookeren skal du blot komme alle dine ingredienser i og indstille tiden. Husk på, at hver gang du fjerner låget fra slow cookeren, så forlænger du tilberedelsestiden med mindst 20 minutter. Derfor skal du væbne dig med tålmodighed hvis du vælger en slow cooker.

          Fordelen ved en multicooker, er som nævnt, at den kan mange flere ting end bare at slow cooke. Multicookeren arbejder endnu hurtigere end hvis du laver mad på et almindeligt komfur. Men igen har du her også mulighed for at sætte temperaturen lavere og give retten længere tid. Ulempen ved at multicookeren har så mange funktioner, er også at der er retter den er perfekt til at lave, og andre hvor den vil halte. Det er altid en fordel med et produkt der er fokuserer på én bestemt opgave, som f.eks. slow cookeren gør. Dermed ikke sagt, at en multicooker ikke kan være formidabel til slow cooking funktionen. Hav det i mente, at hvis du gerne vil lave møre simreretter, så bør du overveje en slow cooker. Ønsker du et multitalent er multicookeren vejen du skal gå.

          Overordnet set er forskellene mellem en slow cooker og en multicooker disse (set ud fra KitchenAid):

          Slow CookerMulticooker

          6 liters kapacitet

          4 timers hold-varm funktion

          Tilbered i op til 24 timer

          4 temperaturindstillinger

          4 liters kapacitet

          24 timers hold-varm-funktion

          Tilbered i op til 12 timer

          Temperaturer mellem 45-230 grader

          10 programmer - bl.a. dampe, koge, riste, og sautere

          Røreegenskaber

          Dampkurv medfølger



          Hvilken skal man vælge?

          Valget af en køkkenmaskine er altid individuelt, og derfor kan man sjældent udpege en konkret vinder. Hvad er dit behov? Der er tre multicookere der kan det hele, der skiller sig ud. Det er KitchenAid Artisan Cook Processor, Kenwood kCook og Witt MyCook Touch. De har alle deres fordele og ulemper, samtidig med at de passer perfekt til hvert deres segment. Nogle vil altid foretrække en fremfor en anden og omvendt.

          Der er nogle ting du bør have med i dine overvejelser. Hvis i er en familie på fire-fem mennesker, bør i f.eks. vægte kapaciteten højere end hvis typisk laver med to to personer. Funktionerne kan variere alt efter hvilken model du vælger. Alle modeller kan indstilles individuelt. Så uanset hvad du tilbereder kan du bestemme hvor meget det skal hakkes, steges, dampes eller røres rundt.

          Brugervenligheden er noget alle tre maskiner har i fokus. Witts MyCook Touch overhaler her, da den har touchskærmen. Ved de to andre er du mere afhængig af din fantasi, eller at du har din telefon ved hånden hele tiden.

          Budgettet spiller som regel også en rolle. Er du ikke helt klar på at investere i de helt store modeller, så kan du roligt vælge Kenwood kCook. Det er en fantastisk maskine til pengene.

          Sidst men ikke mindst kan vi ikke komme uden om, at designet med garanti også spiller en rolle. KitchenAid-maskinen har et velkendt design, som kan få mange til at vælge den model. Den passer måske i forvejen ind sammen med de andre produkter man har. Kenwood kCook er en kompakt lille model, med et enkelt hvidt design, som kan stå på de fleste køkkenborde. Witt MyCook Touch fylder mere grundet touchskærmen, men det vil mange elske den for.

          Din tryghed
          Altid 365 dages fortrydelsesret
          Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
          Køkkenudstyr siden 2009
          Officiel forhandler af alle mærker
          Læs mere om KitchenOne