Den hurtige hverdagsuppe
Når tiden er knap, er suppe et oplagt valg. Vidste du, at nogle højhastighedsblendere kan lave suppe, der er varm og klar på få minutter? Nemmere kan det ikke blive!
)
Suppen er tilbage! Når efteråret nærmer sig og dagene bliver køligere, er der næsten ikke noget bedre end en skål varm, nærende og smagfuld suppe. Den passer til enhver lejlighed – fra hurtige hverdagsmiddage til hyggelige weekendmåltider, eller hvorfor ikke nyde den ude i naturen?
Mangler du lidt inspiration? Her får du nogle enkle tips, så din suppe kan blive lige så lækker som på en restaurant.
Alt begynder med en god bouillon – brug gerne tid på at opbygge en dyb og rig smag med eksempelvis ovnristede grøntsager, langtidskogt fond eller kombu/dashi. Skab en solid bund med løg, hvidløg og krydderier, eller bag råvarerne i ovnen for ekstra dybde og smag. Husk at balancere smagen: sødme fra gulerod og løg, syre fra vin, citron eller tomat, salt fra fond og soja, umami fra svampe og miso, og måske også en smule hede fra chili. Tilpas også suppen efter sæsonens råvarer – de giver altid mest smag.
Vil du have suppen silkeblød, rustik og chunky eller måske helt klar? Tænk på kontraster – en cremet suppe bliver endnu bedre med noget sprødt på toppen, som crouton, frø eller sprøde chips.
Vi spiser også med øjnene, så farverne gør en forskel. En frisk grøn ærtesuppe eller en intens rødbedesuppe ser både indbydende og elegant ud. Du kan også eksperimentere med samme råvare i flere former – som en ærtesuppe toppet med hele grønne ærter, ærteskud og en smuk ærteolie.
Varm suppe – top med noget koldt (fx creme fraiche)
Cremet suppe – tilføj sprødhed (fx croutoner eller chips)
Lys, neutral suppe – pift op med farve (fx urteolie eller granatæblekerner)
Fyldig suppe – frisk op med syre (fx citronskal eller noget syltet)
Mild suppe – giv den dybde med umami (fx parmesanflager eller svampechips)
Enkel purésuppe – gå all in med toppings (fx frø, urter, olie eller ost)
Suppe er en taknemmelig ret, som kan varieres i det uendelige med smag, konsistens og tema – perfekt til både hverdag og fest.
)
Når tiden er knap, er suppe et oplagt valg. Vidste du, at nogle højhastighedsblendere kan lave suppe, der er varm og klar på få minutter? Nemmere kan det ikke blive!
)
Når du vil imponere, så brug lidt ekstra tid. Vælg råvarer af høj kvalitet, lav en langtidssimret fond og servér med delikate toppings som parmesanflager eller fine dråber urteolie.
)
Suppe er genial, når du vil have masser af grøntsager på menuen. Lav en base af næringsrige grøntsager, løg, protein og sunde fedtstoffer, og krydr med urter, chili, ingefær og krydderier for ekstra smag.
)
Tag suppen med ud i naturen! Den kan laves over bål eller på et stormkøkken, men du kan også forberede den hjemme og have den med i en termokande, der holder den varm i flere timer. Perfekt til en kølig efterårsdag under åben himmel.
BroccolisuppeLad dig omfavne af en skål grøn, cremet lykke! Denne broccolisuppe er nem at lave og fuld af smag fra mild hvidløg, aromatisk timian og sødme fra ærter. Perfekt som en let frokost eller en varmende aftensmad – toppet med frisk purløg for lidt ekstra.
Indisk tomatsuppeDenne suppe er hurtig at lave på en travl dag, har et højt proteinindhold og masser af smag fra varmere himmelstrøg.
KantarelsuppeDenne suppe er en vidunderlig blanding af gule kantareller, tragtkantareller, rødgule trompetsvampe, hvidvin, pastinak og fløde. Den serveres med et sprødt hvidløgsbrød.
Når sommeren går på hæld, er det græskarets tid til at stråle. Prøv Thomas Alcayagas opskrift på en cremet, smagfuld og varmende græskarsuppe, hvor græskarret står i centrum.
4 personer
700g græskar i tern
3 rødløg
3 tomater
4 fed hvidløg
10 salvieblade
3 spsk olivenolie
Salt og peber
1 liter hønse (eller grøntsags) fond.
3,5dl fløde.
2 spsk æblecidereddike
Skær græskaret i mindre stykker. Fjern kernerne. Skræl løget og hvidløget. Kom græskar, tomat, løg og hvidløg i en bradepande og vend med salt, peber, olivenolie og salvie. Sæt i ovnen ved 225 grader i 40 minutter. De må gerne tage lidt farve.
Kom de bagte grøntsager i en gryde sammen med fond. Lad det småsimre i cirka 20 minutter. Blend med en stavblender og kom fløden ved. Smag til med salt, peber og eddike. Lad det småsimre i endnu 5-10 minutter for at få suppen til at samle sig.
Server fx med en smule creme fraiche, lidt olie, blåskimmelost og græskarkerner.
)
)