Global
Når Global designer knive, er der fokus på design, ergonomi og optimal brugervenlighed. Global er et populært valg blandt både professionelle kokke og madentusiaster over hele verden.
Japanske knive fra Global er køkkenknive af uhørt høj kvalitet! De har helt velfortjent et godt ry, og du har garanteret hørt om dem. Hos KitchenOne.dk forhandler vi Global, og her kan du finde størstedelen af de populære knivsæt. Vi har desuden flere af Globals køkkenredskaber såsom knivslibere, knivblokke og skærebrætter i vores sortiment. Vi er sikre på, at du nok skal finde en Globalkniv, som passer til dig, og hvis ikke, hører vi gerne fra dig!
)
Hjemme hos Sebastian Gibrand
Duften af langtidskogt mad fylder køkkenet, da vi træder ind hos Sebastian Gibrand – kokken, der er kendt for sin kreativitet, sit håndværk og sin passion for virkelig god mad. Han er ambassadør for Global og har opnået flotte resultater i flere professionelle konkurrencer. Han har været leder af det svenske kokkelandshold, vundet Kockarnas kamp og repræsenteret Sverige ved den prestigefyldte konkurrence Bocuse d’Or to gange.
)
)
Sebastians kulinariske rejse begyndte i Skåne, nærmere bestemt i hjembyen Helsingborg, hvor han første gang fik smag for kokkefaget gennem et praktikophold på Restaurant Gastro. Siden da har han sat et markant aftryk på den svenske restaurantscene. Ud over sine konkurrencemæssige succeser har Sebastian arbejdet på stjernerestauranterne Studio Frantzén og Oaxen Krog & Slip i Stockholm. I 2019 fik han også æren af at tilberede Nobelmiddagen. Denne gang får vi lov til at komme med hjem og lære ham lidt bedre at kende.
Mellem madlavning, skærebrætter og velbrugte knive stiller vi fyre hurtige spørgsmål om alt fra madlavning og inspiration til yndlingssmage og køkkenrutiner. Naturligvis deler Sebastian også en opskrift, der er en ægte smagsoplevelse værdig – en fyldig Tanjarin med ragù bolognese, perfekt når familie og venner skal samles omkring bordet.

)
)
)
)
)
)
4 hurtige spørgsmål
Har du et lille køkkenhack, som løfter madlavningen med det samme?
"Tricket er selvfølgelig skarpe knive – så bliver arbejdet meget nemmere. Ud over udstyret handler det om at købe gode råvarer."
Hvad finder man ALTID i dit køleskab?
"I mit køleskab finder man altid kold vin, madkasser og kvark! Keep it simple."
Hvilken kniv griber du først efter derhjemme, og hvorfor netop den?
"Hjemme bliver det en klassisk G2-kokkekniv – den kan lidt af det hele."
Hvad er den mest almindelige fejl, folk begår, når de passer på deres knive derhjemme?
"Den mest almindelige fejl er at smide knivene ned i en skuffe i stedet for at opbevare dem i en knivblok eller på en magnetliste. Det ødelægger æggen og forkorter knivenes levetid."
Opskrift: Tanjarin med ragù bolognese
4 portioner
Ingredienser
Pastadej
250 g mel
100 g æggeblommer
55 g vand
10 g olivenolie
4,5 g salt
Bolognese
2 spsk olivenolie
1 løg
1 stilk bladselleri
1 gulerod
2 fed hvidløg
400 g oksekød
200 g svinekød
100 g pancetta
7 dl kyllingefond
2 spsk tomatpuré
2 dl mælk
Salt
Peber
Til servering
100 g smør
1 stykke parmesan
Flagesalt
)
)
Sådan gør du
Start med pastadejen ved at lave en bunke mel på bordet. Lav en fordybning i midten af melet.
Hæld æggeblommer, vand, olivenolie og salt i fordybningen, og saml det hele til en dej.
Ælt dejen i mindst 10 minutter, indtil den er fast og smidig.
Pak dejen ind i plastfolie, og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time.
Del dejen i fire dele, kør den gennem pastamaskinen, og læg den på et let meldrysset bord. Dejen skal være ca. 2 mm tyk.
Fold den udrullede dej sammen, og skær den i tynde strimler med en kniv.
Læg pastaen i små bunker på en let meldrysset bageplade.
Hak gulerod, bladselleri og løg fint.
Varm en gryde op med olivenolie, tilsæt grøntsagerne, og sautér dem forsigtigt, indtil de begynder at blive bløde.
Tilsæt okse- og svinekød samt pancetta, og steg det, indtil kødet får en flot stegeskorpe.
Tilsæt tomatpuréen, og steg den af sammen med grøntsagerne og kødet.
Hæld kyllingefonden i, og lad det simre ved svag varme i ca. 2 timer.
Varm mælken op i en lille gryde. Tilsæt lidt mælk ad gangen til ragùen, og rør godt rundt.
Skru ned for varmen, læg låg på gryden, og lad det simre videre. Rør af og til, indtil mælken er helt absorberet.
Bring en gryde med rigeligt saltet vand i kog.
Flyt ragùen til en sauterpande, lad den simre, og tilsæt smørret.
Kog pastaen, til den er ca. 80 % færdig, flyt den over i ragùen, og lad den koge færdig i saucen. Smag til med salt og peber.
Riv parmesan over retten, og servér straks.
)
)
)
)
)
)
)
)
Global
Global - Japansk designede knive i top kvalitet
De første knive blev designet i 1983 af Komin Yamada, der er en anerkendt designer med uddannelse fra Ikui industrial School i Tokyo. I sin tid blev Komin Yamada stillet for opgaven der lød; Verdens bedste kniv med et næsten grænseløst budget. Dog blev der stillet nogle store krav til knivene, der lød på; Revolutionerende, ekstremt skarpe, moderne design, ergonomisk design samt vægtmæssig lethed og balance.
Formålet med disse knive var, at de skulle overkomme professionelle kokkes behov og krav. Samtidig skulle de selvfølgelig også falde i god jord hos amatørkokkene. Det lykkedes selvfølgelig. Komin Yamada skabte et innovativt design, der har givet stor berømmelse for kombinationen af japansk håndværk, præcision og kvalitet. De velkendte knive fra Global har særlige kendetegn ved det unikke stål, den særlige slibning og produktionen uden samlinger, hvilket gør knivene til ultrahygiejniske.
Global knive og materialet
Stålet der bliver brugt til Global og Global SAI er specielt udviklet til disse knive. Det er udviklet af producenten Yoshikin og hedder CROMOVA 18 stål. CROMOVA-navnet kommer sig af sammensætningen af de indholdstoffer der findes i stålet: CRom, Molydæn og Vanadium. Tallet 18 står for procentdelen af krom, der findes i Yoshikins stål.Al slags knivstål indeholder kul og krom. Det der er afgørende for hårdheden i stålet er andelen af kul. Der tilsættes krom for gøre stålet holdbart og for at hindre rustangreb. CROMOVA 18 er modstandsdygtig mod både pletter, korrosion og rust.
De mange modeller
Der findes en række forskellige modeller, der er angivet med forkortelser. G-modellerne er de originale Global modeller. GS er en forkortelse for Global Small, som indikerer knivene i de mindre størrelser. GSF-modellerne står for Global Small Forged. Disse modeller er knive, der er udstanset af en plade, hvorefter det er smedet og slebet til en lille og let kniv. Sidst er der GF-modellerne, som er forkortet af Global Forged – disse knive bliver også kaldet for PRO (professionelle knive).
Derudover findes der to ikoniske knivserier; Global NI og Global SAI. Global SAI er en videreudvikling af de originale global knive, der er baseret på mere end 30 års erfaring. Dertil også viden om at fremstille knivbladene og skafterne og selvfølgelig den ypperste knivbladsteknologi. Global NI er anden generation af det ikoniske Global-design. NI er japansk for tallet to. I NI-serien er det velkendte skaft, opdateret med to rækker af prikker og disse er ufarvede.
)