Mustang Fold gasgrillen er den ideelle løsning for dig, der vil have en fleksibel grilloplevelse uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med en 3,8 kW-brænder og en grillflade på 60,5 x 39 cm kan du tilberede alt fra saftige bøffer til grillede grøntsager med præcision.
Grillen har et opdelt grillområde, der består af en støbejernsrist og en støbejernsplade, som begge måler 29,5 x 37,5 cm. Grillpladen har både en glat og en rillet side, hvilket giver dig variation, når du griller. Den rektangulære brænder i rustfrit stål dækker hele grillens overflade og sikrer en jævn varmefordeling.
Fold grillen er designet med et robust, sammenklappeligt stativ, som gør den nem at opbevare og transportere. De store hjul gør det nemt at flytte grillen, uanset om du vil have den stående på terrassen eller tage den med i sommerhuset. Låget og grillboksen er lavet af emaljeret stål for bedre holdbarhed, mens basen er lavet af pulverlakeret stål for øget stabilitet.
Mustang Fold gasgrillen er et perfekt valg til boliger med et mindre udendørs areal eller til dig, der har brug for en transportabel grill – uden at gå på kompromis med ydeevne eller funktionalitet.