



Madpincet, rustfrit stål
Eva Trio madpincet er et praktisk køkkenredskab, der giver dig præcision og kontrol, uanset om du laver mad eller skal servere. Den kombinerer styrken fra en tang med nøjagtigheden fra en pincet og fungerer som en naturlig forlængelse af hånden – et alsidigt redskab, der passer lige godt ved komfuret som til servering ved bordet.
Brug madpincetten, når du vender kød eller grøntsager i en varm pande eller på grillen. Den giver godt greb og nødvendig rækkevidde, samtidig med at den er ideel til mere detaljerede opgaver, som at placere små ingredienser pænt på tallerkenen for en professionel præsentation.
Pincetten er designet til at ligge komfortabelt i hånden, og den rillede overflade sørger for et sikkert greb om både store og små råvarer. Den er lavet af rustfrit stål, hvilket gør den nem at rengøre og praktisk i daglig brug. Efter brug kan den vaskes i opvaskemaskine.




