Knivspecial

Hvilke knive har jeg brug for?

Hvilke knive har du brug for i hjemmet? Hvordan passer du bedst muligt på dine knive? Hvordan skal de opbevares når du ikke bruger dem? Spørgsmålene er mange, når det kommer til et af de vigtigste redskaber i køkkenet. Vi har lavet en lille guide til at hjælpe dig med at få svar på nogle af disse spørgsmål og hvad du skal tænke på når du anskaffer dig knive, samt hvilke der bruges hvornår, hvordan de skal slibes og generelt hvordan de bedst kan opbevares.

Man kommer ganske langt med en rigtig god kokkekniv. Men hvis du skal kunne imødekomme samtlige udfordringer i køkkenet til UG, anbefaler vi et komplet knivsæt bestående af minimum en kokkekniv, skrællekniv, brødkniv og grøntsagskniv. Hvis du føler, at du vil opdatere hele din knivsamling på én gang, er dette sæt optimalt at have. Her får du et godt sæt knive til en bedre pris. Hvis du allerede har nogle af knivene og føler, at du mangler nogle nye med en bedre skarphed, anbefales det dog at du køber én kniv ad gangen. Start med en kokkekniv som du ved, ligger godt i hånden og udvid dit sortiment derfra. 

Knivene, der gør madlavningen lettere – og mere inspirerende

Hvis du gerne vil have lidt mere variation i knivskuffen end blot kokkekniven og urtekniven, er der mange gode muligheder. Her får du et overblik over nogle af de mest nyttige knive, der kan gøre madlavningen både nemmere og mere inspirerende:

  • Kokkekniven – den alsidige klassiker, perfekt til at hakke, skære og snitte det meste.

  • Urtekniven – lille og handy, perfekt til de små detaljer som at skrælle, pudse eller skære frugt og grønt.

  • Brødkniven – med sit lange, takkede blad skærer den ubesværet gennem brød og tomater uden at mase dem.

  • Santoku'en – den japanske allroundkniv, lidt kortere end kokkekniven og med et bredere blad.

  • Filetkniven – smal og fleksibel, særligt god til at filetere fisk og skære helt tynde skiver.

  • Udbenerkniven – Smal og stærk, uundværlig når du skal skære kødet fri fra ben.

  • Grøntsagskniven / Nakiri'en – kortere knive, som gør det nemt at hakke hurtigt og ensartet.

Specialknivetournierkniv, østerskniv, tomatkniv, trancherkniv, kødkøkse og sashimikniv.

Bedst i test!

Kokkeknive kåret som bedst i test! De er favoritter blandt både professionelle kokke og hjemmekokke, der er på udkig efter det bedste værktøj i køkkenet.

Ta hand om kniven

En skarp kniv er en sikker kniv

Har du prøvet at arbejde med en sløv kniv, så ved du hvor frustrerende det er. Det er når grøntsager bliver mere hakkede end skåret og kødet bliver ujævnt samt når bladet glider når du prøver at skære løget over. Men hvad mange ikke ved er faktisk, at det er meget let at pleje knive for at bevare skarpheden, som du oplevede første gang du brugte kniven. Hvis kniven er rigtig sløv, anbefaler vi at du investerer i en dobbeltsidet slibesten. Med denne kan du bearbejde bladet til perfektion igen. Men i mange tilfælde er det faktisk nok, bare at huske at slibe din kniv jævnligt.

Opbevar knivene rigtigt

Lad ikke dine knive ligge i en kasse - de fortjener bedre! Der er flere muligheder for at indsætte indsatser i skuffer, som holder knivene stille og sikre. Men vi foretrækker at bruge knivblokke eller knivmagneter. Knivmagneten er meget nem at arbejde med, da du kan placere den lige ved din arbejdsstation og derved altid have dine knive tæt ved hånden. Det samme gælder knivblokken, her optager den nok bare lidt mere plads på bordfladen. Hvis du har et køkken der har plads til en knivblok skal du kigge efter en model der har plads til alle dine knive samt et slibestål. Herved har du alt du skal bruge, lige ved hånden.

Tormek T-1 Kitchen Knife Sharpener

Knivsliberen fra Tormek lader dig grundslibe alle dine knive på et professionelt niveau, hjemme i dit eget køkken. Dette skyldes det unikke, patenterede styringsmetode på slibevinklen, dertil kommer der også den seperate slibemetode, som gør stålet tyndere. Du sliber blot en side på knivbladet af gangen, hvilket betyder du kan sætte den korrekte vinkel for slibningen. Maskinen har et flot industrielt design. Tormek T-1 Kitchen knivsliberen klarer blade som er 12-60 mm. høje og 5 mm. tykke, og diamantskiven klarer alle typer af stål. Den kan endda klare keramiske knive.

Maria anbefaler!

KitchenOne egen knivekspert giver tips om deres favoritter.