Grilltrender

Årets hotteste grilltrends

Grillsæsonen nærmer sig med hastige skridt! Mange af os glæder os til de varme sommeraftener, hvor grillen syder, og en kold drik altid er lige ved hånden. Men hvad er det egentlig, der hitter på grillen i år? Vi tror, at smashed burgers er kommet for at blive, og at hibachi bliver den helt store trend! Samtidig ser vi en klar tendens mod udekøkkener, kulsorte griller og transportable grill denne sæson.

Hibachi & Binchotan-kul

Grillverdenen har udviklet sig med større fokus på præcision og råvarernes kvalitet. Hibachi er en traditionel japansk kulgrill, som er lille og kompakt. Den er designet til at levere ekstremt høj varme tæt på råvaren og egner sig derfor perfekt til tynde skiver kød, skaldyr og yakitori.

Til hibachi passer binchotan-kul perfekt. Det er et håndlavet kul, som traditionelt fremstilles i Japan af eg og brændes i flere dage. Binchotan kan opnå meget høje temperaturer og holder en jævn varme i lang tid (ca. 4-5 timer). Det udvikler minimal røg og giver dermed en renere smag i maden. Samtidig afgiver det infrarød varme under grillningen, og det tilbereder maden jævnt indefra og ud.

Udekøkkenet er det nye sort

Flotte og gennemtænkte udekøkkener bliver stadig mere populære i takt med, at social dining og fællesskabet omkring mad vokser. Et godt udekøkken gør, at grill ikke længere føles som et projekt, men som en naturlig del af både madlavning og samvær. Du har det hele samlet ét sted – grill, arbejdsplads og opbevaring – og kan nyde grilloplevelsen sammen med familie og venner.

Indbygningsgrill

En indbygningsgrill giver dig en løsning, der altid er klar og føles som en integreret del af din terrasse eller udeområde. Det er ikke en grill, du henter frem fra skuret, når vejret er godt, men en permanent del af dit udekøkken – præcis som en ovn eller komfur i dit indekøkken.

Kulsorte griller med karakter

En helt sort grill skaber blikfang og tilfører uderummet et eksklusivt og markant udtryk. Sort absorberer lys, som får grillen til at fremstå mere robust og luksuriøs. Samtidig fremhæver den mørke overflade råvarerne, så de fremstår endnu mere indbydende.

Transportable griller til sommerens udflugter

Tanken er enkel – tag grillen med dig, hvorhen du vil! Det kan være i parken, på stranden, campingpladsen eller endda på altanen i byen. Pludselig handler grill ikke kun om hjemmet, men om friheden til at lave mad præcis dér, hvor du har lyst til at være.

Smashed Burgers

Smashed burgers bliver stadig mere populære. Smashing er en teknik til at tilberede burgere, hvor man udnytter en maksimal stegeflade og opnår en sprød skorpe. Når man smasher burgeren, presses løst sammenrullede kødboller hårdt ned på en rygende varm stegeflade. Hvis bøffen er formet på forhånd, kan der dannes luftbobler i kødet, hvilket forhindrer fuld kontakt med varmen. Drop æg og rasp – lav din burger af rent kød. Top den med cheddarost, sprød salat, karamelliserede løg og en hjemmelavet dressing.

Gør grillningen endnu lettere, og smash dine burgere på en plancha!

Tilbehøret, der gør forskellen

Gode grillredskaber og tilbehør er afgørende for en sikker og behagelig grilloplevelse. Med det rette udstyr bliver processen nemmere, du kan håndtere maden uden at ødelægge den, opnå en jævn tilberedning og fokusere på smag frem for udfordringer. Det er detaljerne, der løfter oplevelsen fra “helt okay” til "det her vil jeg gøre igen".