Fastelavnsboller

Den 17. februar er det endelig Fettisdagen – fastelavnsbollensdag i Sverige – årets lækreste højtid! Bliver det en klassisk svensk fastelavnsbolle – semla – i år, eller en hybrid, hvor semlaens klassiske smage får en ny, legende form? Uanset hvad du vælger, vil vi inspirere til begge veje. Bag samtlige dele af semlaen helt fra bunden – eller prøv noget helt nyt og imponer med Roy Fares utrolige semla-roulade, som er en moderne fortolkning af den svenske klassiker. Semla-rouladen er er nem at lave med hjælp fra en køkkenmaskine fra Kenwood og kvalitetsredskaber fra Blomsterbergs og Rosti.

Roy Fares semla-roulade

Roy Fares deler en opskrift på en fantastisk variant af den klassiske semla – en semla-roulade. Fyldet smages til med ovnristet marcipan og kardemomme. Rouladen toppes portionsvis med luftig chantilly (sødet flødeskum med vanilje) og ristede, grofthakkede mandler.

Loading...

Klassiske semlaer med ristet marcipan

En trin-for-trin-guide til dig, der vil lave både bolle og fyld fra bunden.

Trin 1: Hvedeboller

Den klassiske hvedebolleddej æltes i køkkenmaskine og smages til med friskkværnet kardemomme. Hvis du vil koldhæve dejen, halverer du mængden af gær, bruger kold mælk og lader dejen stå tildækket i køleskabet natten over. Inden bagning pensles bollerne med sukkerlage for en flot glans.

Trin 2: Ristet marcipan

At riste mandlerne giver en kraftigere mandelsmag til fyldet. I denne marcipan bruges både søde og bitre mandler (de bitre kan udelades). Alt efter om du smutter mandlerne eller ej, får du forskellig smag – vælg selv! Hvis du venter med at tilsætte fløden, kan marcipanen holde sig længe i køleskabet.

Trin 3: Samling og topping

Brug en flødesifon for perfekt pisket fløde, som desuden bliver smukt sprøjtet. Hvis du ikke er vild med marcipan, kan du fylde bollerne med andre smage, fx: hasselnøddecreme og banan, vaniljecreme og jordbærsyltetøj, chokoladecreme, mascarpone smagt til med kaffe.