Bagerejse gennem Norden
)
En bagerejse gennem Norden
Tag med på en smagfuld rejse gennem Norden, og oplev fire af vores mest elskede klassiske kager. Fra danske flødeboller og den svenske prinsessekage i miniformat til norske skoleboller og Finlands smukke Runeberg-kage. Undervejs får vi hjælp af konditor Roy Fares, der har udviklet opskrifter med nyttige tips og tricks, som gør bagningen både nem og sjov.
Flødeboller – Danmarks luftige chokoladedrøm
Flødebollen er en af Danmarks klassikere – en raffineret kombination af en blød bund, luftig skumfyldning og et sprødt lag chokolade. Traditionelt bygges den på en luftig kiksebund, men her præsenteres den i en moderne fortolkning med saftig brownie, som tilfører ekstra dybde og intens chokoladesmag.
Under det mørke chokoladeovertræk gemmer sig en silkeblød hindbærskom med en frisk syrlighed, der balancerer sødmen fra brownien perfekt. Resultatet er en elegant og moderne kage, der egner sig lige så godt til dessertbordet som til eftermiddagskaffen.
Sådan gør du
Du starter med at bage en kompakt brownie, som udstikkes i små runde bunde. Ovenpå sprøjtes en italiensk marengs smagt til med hindbær, som får lov at sætte sig. Til sidst overtrækkes hver flødebolle med mørk chokolade og pyntes med frysetørrede hindbær for både farve og friskhed.
)
)
Prinsessekage – Sveriges grønne klassiker i miniformat
En sand klassiker i det svenske konditorunivers og elsket gennem generationer. Prinsessekage er kendt for sine bløde lag af luftig lagkagebund, frisk hindbærsyltetøj, cremet vaniljecreme, letpisket flødeskum og et tyndt lag (klassisk set) grøn marcipan, toppet med en lille marcipanrose og et let drys flormelis.
Smagen er elegant og velafbalanceret – syrlig hindbær møder mild vanilje og luftig fløde, indrammet af marcipanens diskrete mandelnoter. Her serveret i miniformat, perfekt som individuel dessert eller som en del af et indbydende kagebord.
Sådan gør du
Bag en tynd og luftig lagkagebund, der udstikkes i små cirkler. Mellem to bunde kommes hindbærsyltetøj og hjemmelavet vaniljecreme, top med flødeskum og afslut med et tyndt lag udrullet marcipan. Drys let med flormelis og pynt med en lille rose for det klassiske udtryk.
)
)
Skoleboller – Norges saftige bageklassiker
Skolebollen er en ægte norsk favorit i hverdagen – en blød og kardemommeduftende gærbolle fyldt med cremet vaniljecreme og afsluttet med sød glasur og kokos. Den er fast inventar i både skolecaféer og bagerier og værdsat for sin perfekte balance mellem luftig bolle og fyldig midte.
Her mødes smagen af kardemomme, rund vanilje og let sprød kokos i en bolle, der både føles tryg og festlig på samme tid.
Sådan gør du
En smørrig gærdej æltes grundigt i køkkenmaskine for maksimal luftighed, som får lov at hvile koldt, inden bollerne formes. Efter hævning fyldes midten generøst med vaniljecreme, og bollerne bages gyldne. Når de er afkølede, pyntes de med glasur på siderne og vendes i revet kokos – prikken over i’et på denne norske klassiker.
)
)
Runeberg-kage – Finlands mandelduftende klassiker
Runeberg-kagen er en traditionsrig finsk specialitet, opkaldt efter nationaldigteren Johan Ludvig Runeberg. Den kendes på sin saftige mandelkage, sit lag af hindbærsyltetøj og den karakteristiske hvide glasur langs kanten.
Smagen er rund og fyldig med tydelige noter af mandel, blød vanilje og sød hindbær. En kage, der emmer af både historie og hygge.
Sådan gør du
Bag en blød kage med smør, æg, mandelmel og fløde for ekstra saftighed. Når kagen er afkølet, dækkes toppen med hindbærsyltetøj og pyntes med en dekorativ ring af flormelisglasur. Et klassisk udtryk, der gør Runeberg-kagen let genkendelig.
En tidløs finsk dessert, der er lige så velegnet til kaffen som til festlige lejligheder.
)
)
)
)
)
)
)
)
Mere bageglæde med Kenwood Chef Patissier XL
Køkkenmaskinen kombinerer både indbygget varmeplade og vægt, så bageprocessen bliver mere enkel og præcis. Varmepladen kan bruges til at smelte smør eller chokolade samt til at holde dejen ved den ønskede temperatur. Den indbyggede vægt gør det muligt at veje ingredienser direkte i skålen – hurtigt og bekvemt.
Maskinen er desuden udstyret med en BakeAssist-touchskærm, som giver dig fuld kontrol over bagningen. Her kan du vælge mellem seks forudindstillede programmer: dejæltning, hævning, alt-i-én-kage, chokoladesmeltning, piskning af æg og schweizisk marengs.
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)