)
Tomatsuppe med grilled cheese-sandwich
4
portioner
Sandwichene kan forberedes på forhånd og opbevares i madkasser på udflugten.
Du skal bruge
Tomatsuppe
2 gule løg
3–4 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
2 dåser hakkede tomater (à 400 g)
Ca. 5 dl vand eller bouillon
3 dl fløde
2 tsk. tørret oregano
2 tsk. tørret basilikum
1–2 tsk. sukker (valgfrit)
Salt og sort peber
Grilled cheese-sandwich med karamelliserede løg
4 gule løg
Smør til stegning
1 spsk. worcestershiresauce
Evt. lidt sukker
Salt
8 skiver levainbrød eller andet surdejsbrød
400 g revet mozzarella
16 skiver lagret ost, fx en lagret Danbo
Sådan gør du
Tomatsuppe
Hak løg og hvidløg.
Sautér dem bløde i olivenolie ved middel varme sammen med de tørrede krydderier.
Tilsæt hakkede tomater, vand/bouillon og fløde.
Lad suppen simre i 15 minutter.
Blend suppen helt glat.
Smag til med salt, peber og evt. sukker.
Grilled cheese-sandwich med karamelliserede løg
Pil løgene og skær dem i tynde skiver, gerne på mandolin.
Steg løgene langsomt i smør ved lav varme, til de er dybt gyldenbrune og næsten marmeladeagtige i konsistensen, ca. 20–30 minutter. Rør jævnligt.
Smag til med worcestershiresauce, salt og evt. lidt sukker.
Læg brødskiverne frem. Fordel revet mozzarella på fire af skiverne, læg den lagrede ost ovenpå og top med de karamelliserede løg.
Læg de resterende brødskiver ovenpå og tryk let sammen.
Steg eller grill på pande eller i sandwichjern, til brødet er gyldent, og osten er smeltet.