)
Prinsessbakelse
10
stk.
Du skal bruge
Bunde
165 g æg (3 stk.)
130 g sukker (1½ dl)
90 g hvedemel (1½ dl)
20 g kartoffelmel (2 spsk.)
5 g bagepulver (1 tsk.)
50 g mælk
Vaniljecreme
250 g mælk (2½ dl)
60 g sukker (½ dl)
25 g majsstivelse
60 g æggeblommer (4 stk.)
1 vaniljestang
20 g smør (1 spsk.)
Montering
700 g fløde (7 dl)
150 g hindbærsyltetøj (1½ dl)
600 g grøn marcipan
Lidt lyserød marcipan til roser
Sådan gør du
Lagkagebund
Forvarm ovnen til 230 °C varmluft. Læg bagepapir på en bageplade, så det ligger helt fladt. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Pisk æg og sukker lyst, luftigt og cremet. Sigt de tørre ingredienser i, og vend forsigtigt sammen med en dejskraber. Tilsæt mælken til sidst.
Fordel dejen jævnt på bagepladen og bag midt i ovnen i ca. 5 minutter. Tag kagen ud, drys let med sukker, læg et stykke bagepapir ovenpå, vend kagen og lad den køle helt af. Udstik tre bunde pr. kage (6–7 cm i diameter).
Vaniljecreme
Rør sukker, æggeblommer og majsstivelse sammen i en skål. Kog mælken med vaniljestangen, og hæld den varme mælk over æggeblandingen under omrøring. Hæld det hele tilbage i gryden, og kog under konstant omrøring, indtil cremen tykner. Lad den koge yderligere 2 minutter, tag af varmen og rør smørret i. Hæld cremen i en ren skål og lad den køle helt af.
Montering
Smør et tyndt lag hindbærsyltetøj på den første bund
Læg bund nummer to ovenpå og sprøjt et passende lag vaniljecreme
Sprøjt flødeskum på og afslut med den tredje bund
Smør alle kagerne op med et jævnt lag flødeskum
Rul marcipanen tyndt ud, beklæd hver kage, drys let med flormelis og pynt med en lille rose