Enkel gnocchi på Trangiakök

Enkel gnocchi i Trangia køkkenet

6

Portioner

Med brunet smør, fløjlsfod, spidskål, enebærrøget svinekæber og rårørte tyttebær.

Du skal bruge:

Gnocchi

  • 500 g kartofler, melede

  • 250 g hvedemel

  • 4 æggeblommer

  • 1 tsk. revet muskatnød

  • Salt

Tilbehør:

  • 300 g spidskål, fintsnittet

  • 150 g enebærrøget flæsk (eller bacon), i 2x2 cm tern

  • 150 g fløjlsfod (eller østershatte)

  • 100 g rårørte tyttebær  

  • 50 g smør

Rårørte tyttebær (tilberedes dagen før)

  • 250 g frosne tyttebær

  • 80 g sukker

Gør sådan her: 

  1. Skræl kartoflerne, og kog dem bløde i saltet vand. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af. Pres dem ned i en skål med en kartoffelpresser.

  2. Bland de pressede kartofler med æg og salt til en pasta. Vend melet i, lidt ad gangen, til en glat dej. Dejen skal være ret løs, men kunne formes med melede hænder.

  3. Rul dejen ud i 2-3 cm tykke ruller på et meldrysset bord. Pak rullerne ind i husholdningsfilm, så du kan flytte dem. Skær dem i stykker på 3 cm inden tilberedning, og læg dem på et meldrysset bord.

  4. Bring rigeligt saltet vand i kog i en stor gryde. Kog gnocchierne i portioner i 2-3 minutter – de er klar, når de flyder op til overfladen. Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

  5. Varm smørret op i en stegepande. Steg flæsket ved høj varme til det er gyldent, tilsæt derefter gnocchierne, og steg dem gyldne. Tilsæt fløjlsfod og kål, og steg det hele ved høj varme under konstant omrøring. Fordel på tallerkener, og servér med rårørte tyttebær.

Rårørte tyttebær

  1. Bland ingredienserne i en skål, og lad tyttebærrene tø op sammen med sukkeret. Rør af og til for at opløse sukkeret.