
Burek
4
portioner
Gyldne, sprøde burek med masser af velsmagende tilbehør. Rullerne kan også laves med spinat-, oste- eller svampefyld og kan pensles med enten olie eller smør. Jeg foretrækker selv smør.
Du skal bruge
1 pakke filodej, afkølet på rulle (ca. 500 g)
Fyld
1 gult løg, stort
500 g hakket oksekød
2 spsk. solsikkeolie
1 tsk. sort peber, friskkværnet
1 tsk. stødt allehånde
1 tsk. stødt kanel
1 spsk. sumak
1 tsk. salt
Til pensling
50 g smeltet smør
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 175 grader (varmluft).
Pil og hak løget fint. Steg løg og hakket kød på en pande i lidt olie i 3-4 minutter, indtil kødet har fået farve. Tilsæt paprika, spidskommen og salt. Rør rundt, og lad fyldet køle af.
Forbered en lang arbejdsflade. Læg ark af filodej ud på langs – ca. 4-5 ark bredde, så de overlapper hinanden med et par centimeter. Pensl samlingerne med smeltet smør eller olie, så de klæber sammen.
Læg derefter yderligere 2-4 lag filodej oven på det første lag på samme måde, så du får en fast bund.
Fordel kødfyldet i en lang linje langs den ene langside af dejlaget, så der er en lille margin til kanten.
Fold de korte sider lidt ind, og rul så hele dejen sammen til en stor rulle med udgangspunkt i den lange side med fyld. Pensl rullen med smør eller olie.
Flyt forsigtigt rullen over på en bageplade beklædt med bagepapir (brug to paletknive eller hjælp til med papiret).
Bag i midten af ovnen i 20-30 minutter, indtil bureken er gylden og sprød.