Mixer & Blender
Uanset om du vil lave næringsrige smoothies, cremede supper eller lækre saucer, er en kraftfuld blender uundværlig i køkkenet. Hos KitchenOne finder du et bredt udvalg af kvalitetsblendere fra anerkendte mærker – alt fra smarte to-go-blendere til kraftfulde high-speed-blendere. Med den rette blender kan du nemt blende hårde ingredienser og knuse is.
)
Tænk over, hvad du vil bruge din blender til
Jeg er nybegynder og vil i gang med enkle hverdagssmoothies
Til smoothies og shakes med bløde frugter, bær og frosne frugter i mindre mængder er en almindelig blender med en motoreffekt på 600–1000 W tilstrækkelig.
Jeg vil have mere kraft – lidt hårdere udfordringer for blenderen
Hvis du vil lave nøddesmør, knuse ren is og blende mange frosne bær, har du brug for en kraftigere blender på ca. 1000–1600 W.
Jeg vil have en højtydende blender – en blender der “kan det hele” til hjemmekokken
Vil du lave varme supper og meget fine puréer, kræver det en high-speed-blender med flere hastighedsindstillinger og programmer. En motoreffekt på 1000 W er god, og i sortimentet findes der blendere på helt op til 2000 W.
)
)
Populære mærker
KitchenAid
Ikonisk og klassisk – KitchenAid er et af verdens mest kendte mærker inden for køkkenmaskiner. Deres blendere, både almindelige og powerblendere, er retroinspirerede og fås i flere farver, så de nemt kan matches med andet køkkenudstyr. Høj kvalitet og pålidelig ydeevne, perfekt til smoothies, supper og daglig brug.
Vitamix
Vitamix er synonym med powerblendere. Med justerbar hastighed og forprogrammerede programmer kan du blende alt fra silkebløde smoothies til varme supper og salsa. Perfekt til dig, der vil have maksimal kraft og alsidighed i køkkenet.
Blendtec
Kendt for deres “Will it blend?”-videoer. Blendtec tilbyder kraftfulde powerblendere med justerbar hastighed og flere programmer. Med elegante farver og høj ydeevne klarer de alt fra smoothies og supper til nøddemælk og is.
Sage
Sage-blendere kombinerer design og funktion. Samarbejder med kendte kokke har resulteret i blendere, der egner sig til både smoothies, powerblending og vakuumblending. Stilrent design i stål og sølvgrå med høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Wilfa
Wilfa tilbyder prisvenlige og brugervenlige blendere. Med justerbar hastighed og på udvalgte modeller forprogrammerede funktioner er de ideelle til daglig smoothie- og madlavning – perfekte til begyndere og hverdagsbrug.
Smeg
Smeg kombinerer retrodesign og funktionalitet. Deres blendere klarer alt fra smoothies til drinks og fås i elegante pastelfarver, der matcher det øvrige køkkenudstyr. Stilrent design og pålidelig ydeevne gør Smeg til et populært valg.
Bosch
Bosch tilbyder blendere til alle behov – fra klassiske modeller til high-speed-blendere med forprogrammerede programmer. Nemme at bruge, kraftfulde og pålidelige – perfekte til smoothies, supper og hårdere ingredienser.
Ninja
Ninja tilbyder kraftfulde high-speed-blendere, der klarer alt fra smoothies og shakes til nøddemælk og is. Med justerbar hastighed og flere forprogrammerede programmer får du præcision og alsidighed i køkkenet. Ninja er et populært valg til både daglig brug og for dig, der vil eksperimentere med opskrifter og konsistenser.
Købsguide - Hvilken blender skal jeg vælge?
Købsguide - Hvilken blender skal jeg vælge?
Budget:Du skal først og fremmest gøre op med dig selv, hvor mange penge du ønsker at bruge på en blender. Der findes blendere fra 300 til 7000 kroner, som alle opfylder forskellige behov. Pris og kvalitet hænger i det store hele sammen, samt ikke mindst hvad du forventer af din blender. Skal du bruge din blender til jordbærsmoothie eller lejlighedsvist at lave en piña colada, så kan en blender i en lavere prisklasse opfylde dit behov til fulde. Ønsker du derimod at gøre blenderen til en fast del af din hverdag, kan det være en god investering af kigge nærmere på en powerblender. Fordelen ved at vælge en powerblender er, at den giver uanede muligheder, hvor du f.eks. kan lave alt fra varm suppe og pizzadej til mandelsmør. De har ganske simpelt også flere kræfter til at lave en almindelig smoothie, hvor du vil opleve at specielt hårde grøntsager får en bedre konsistens.
Kapacitet: Overvej hvor stor en kapacitet du har brug for. Vælger du f.eks. en miniblender, så ligger kapaciteten på omkring 0,5-1 liter, og den er tiltænkt små portioner. Vælger du en traditionel blender kan kapaciteten være helt op til 3 liter. Hvis du gerne vil integrere din blender mere i madlavningen bør du vælge en med en kapacitet på mindst 1,5 liter.
Kandemateriale: Der er ikke et materiale der nødvendigvis er bedre end andet. Der er fordele og ulemper ved både glas og plast. En glaskande er ideel, hvis du skal bruge blendere til flere forskellige råvarer, da det hverken optager lugt eller farve. En plastkande kan dog på sigt være mere holdbar end glas. Ligeledes er der også forskel på plasten, der bruges til kanderne. Tritanplast er enormt solidt og kan holde til at blive brugt. Det er den samme type plast, der bruges til flyruder. Derfor er det i sidste en smagssag om man er til den ene eller anden type kandemateriale.
Hastigheder: Nogle blendere har variabel hastighedskontrol, hvor du på andre f.eks. kan vælge fra hastighed 1 til 10. Der er ikke nødvendigvis en hastighedsindstilling, der er bedre end den anden. Nogle maskiner kommer med en pulse-funktion, som man bør overveje. Denne er god til at give små hurtige ryk, der er ideel til at knuse hårde ingredienser, eller give et ekstra ryk hvis noget sætter sig fast mellem knivene mens du blender.
)
)
Programmer: Flere og flere blendere kommer med forudindstillede programmer til f.eks. isknusning, smoothie, supper, grøntsager og lignende. Nogle har tilmed også rengøringsprogrammer. Det er en smagssag om man ønsker forudindstillede programmer. Det er ikke fordi disse modeller kan mere, end dem der ikke har programmer. Det eneste er forudindstillet program styrer er hastighed og tid. Arbejdet bliver blot en smule nemmere, når du ikke selv skal styre hastighed og tid. Det kan være en fordel i en travl hverdag at have forudindstillede programmer til f.eks. morgensmoothien eller til suppen om aftenen.
Effekt: Det er vigtigt at du blot ser watt-forbrug som et pejlemærke, da det ikke nødvendigvis indikerer hvor kraftig blenderen er. Jo højere antal watt, jo større er strømforbruget. Det man skal være opmærksom på, er hvordan maskinen formår at udnytte sine watt. En motor af høj kvalitet med en bedre udnyttelsesgrad, kan i princippet klare det langt bedre end en dårligt bygget universalmotor med dobbelt så mange watt. Derfor bør du ikke sammenligne watt-forbruget på tværs af forskellige mærker, men det kan bruges som en rettesnor hvis du sammenligner to blendere fra samme mærke.
Lydniveau: Først og fremmest, vil man altid kunne høre når en blender er i gang - det kan ikke undgås. Herfra er der selvfølgelig nogle der larmer mere end andre. Powerblendere kan larme meget, men de gør det i forholdsvis kort tid. Mindre blendere kan også ske at larme, og gør det som regel i længere tid, da motorkraften ikke altid er så stor, som ved f.eks. en powerblender. Til nogle modeller kan du få et lydisolerende skjold, der dæmper lyden en stor del. Men du vil aldrig kunne få en helt lydløs blender.
Rengøring: Som udgangspunkt er det altid bedst for holdbarheden at rengøre knivdelen i hånden. Dog kan de fleste løse dele som regel altid tåle rengøring i opvaskemaskine. På nogle blenderkander kan knivdelen fjernes, så denne kan rengøres i hånden og resten i opvaskemaskine. Et godt tip er at komme lidt opvaskemiddel i kanden med noget varmt vand og så sætte blenderen igang - det kan klare meget af rengøringen. Så skal du blot skylle kanden efter under vandhanen.
)
)
Dette kan du også lave i blenderen
Hvis du kun kunne vælge et køkkenredskab, hvad ville det så være? En rigtig god blender selvfølgelig! Madlavning behøver ikke at være kompliceret eller kræve mange redskaber. Men der er nogle redskaber, der er guld værd i køkkenet og kan klare det meste! En af dem er blenderen. En rigtig god blender gør hverdagen lidt lettere og kan lave både saucer, supper og smoothies. Udover at være let at bruge, får blenderen pluspoint for at optage meget lidt plads på køkkenbordet, og den er også let at rengøre. En blender kan bruges til meget mere, end du måske tror - alt fra pesto til piña colada.
Is, sorbet og frossen yoghurt - Det er super nemt at lave gode kolde desserter i din højhastighedsblender, og det sjove ved at lave din egen er, at du kan tilføje smage, lige som du vil! En god ting at prøve er at blende nogle krydderurter i din frugt- eller bæris - lav f.eks. en mango-basilikum-is!
Varm suppe - I en blender af høj kvalitet kan du i mange tilfælde faktisk lave suppe - som opvarmes i blenderen! Du kører bare med maksimal effekt, og til sidst begynder suppen at dampe - det kunne ikke være lettere!
Dej og masse - Du kan f.eks. lave muffins, pandekager eller fuldkornsbrød. Hjemmelavet smager bedre! Undgå klumper og unødvendigt arbejde, og lav dejen eller massen direkte i blenderen.
Nøddesmør - At lave sin eget nøddesmør er både let og lækkert. Men der er meget mere end bare jordnødder at lave nøddesmør på - prøv også macadamia, pistacie eller cashew!
Babymad - Pureer af forskellige fødevarer, der passer til en baby, bliver silkebløde, når du purerer dem i blenderen. Rodfrugter, laks, mango, gulerod eller ærter?
Mel - Du kan faktisk også lave dit eget mel af f.eks. kikærter.
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)

)
)