Tid til skaldyr! Fyld fadet med alt det gode fra havet og smæsk dig med krebs, hummer og rejer! For at
få lidt ekstra inspiration, har vi bedt om hjælp fra svenske Linda og Jenny, der kører instagram-kontoen "pralinsystrana".
Her kommer de med deres bedste tips til en vellykket skaldyrsaften, tips til borddækning og dekorationer samt
deler opskrifter på dyppelse og en lækker tærte som tilbehør.
Stedet for selve middagen er det første, vi planlægger, og så tager vi den derfra. Hvis du har mulighed for at tage ud til havet, er det vores bedste råd - at kunne lugte havet og samtidig nyde skaldyr.
Borddækningen - da vi nu har valgt havet som vores feststed, må farverne på bordet gerne gå i tema med stedet. Vi dækker bordet med blå og hvid porcelæn, en stor hvid dug med matchende servietter, et skaldyrsfad for at få den lille ekstra luksuriøse følelse, smukt bestik og specielt bestik til skaldyr er et must på bordet.
Den smukkeste dekoration på bordet er naturligvis skaldyrene. Placer dem midt på bordet på masser af is. Pynt med citron og nogle redskaber, såsom en god skaldyrsknækker. Fordi temaet er hav og skaldyr, binder vi servietterne med siv samt tilføjer en vase med siv og nogle smukke lanterner, der lyser pænt op, når skumringen begynder at komme. Det behøver ikke at være så sofistikeret for at være smukt. Tag, hvad naturen og havet har at tilbyde - planter, blade og smukke sten gør sig også godt på bordet.
Tip! Når hænderne begynder at blive klæbrige, er det meget rart med vandskåle med citronskiver i, måske nogle små rullede frottéhåndklæder og smukke linnedservietter.
En favorit til skaldyr er den svenske klassiker, ostetærten.
Vi kan godt lide at krydre vores tærte med dild og rødløg samt servere med en ostecreme.
Tærtedej
Fyld
Ostecreme
Både tærten og ostecremen passer meget godt sammen med skaldyr, andre musthaves på bordet er en god aioli, et rustikt landbrød, knækbrød og et ostefad. Et par forskellige slags dessertoste, kiks og druer er også meget godt til.
Efterhånden som aftenen går, er belysningen vigtig. Når man sidder udenfor, skal man selv sørger for sine lyskilder, og vi kan godt lide at gøre det både med genopladelige lamper, men også med levende ild. Det varmer godt og giver en vidunderlig knitrende lyd. Nogle varme tæpper er også velkomne.
Glem ikke skumfiduser! Ved at riste skumfiduser over åben ild, mens solen langsomt begynder at gå ned og farve himlen lyserød, bliver det som prikken over i'et på en vellykket aften.