Letlavet i naturen

Nu hvor foråret kommer snigende er det tid til at lave mad udenfor. Bliv inspireret af Simon, Anna og Gustav, som sammen driver
Det Vilda Skafferiet – et initiativ, hvor de deler deres viden og passion for naturens spisekammer. Med miljøet for øje
og allemandsretten til deres rådighed arrangerer de guidede ture i naturen og kurser i råvareforarbejdning. I samarbejde
med Trangia, Klean Kanteen og Opinel har de skabt flere lækre opskrifter, der er perfekte til
udendørs madlavning. Lad dig inspirere nedenfor!

Med brunet smør, fløjlsfod, spidskål, enebærrøget svinekæber og rårørte tyttebær.
Opskrift til 6 portioner

Du skal bruge

Gnocchi

• 500 g kartofler, melede
• 250 g hvedemel
• 4 æggeblommer
• 1 tsk. revet muskatnød
• Salt

Tilbehør:

• 300 g spidskål, fintsnittet
• 150 g enebærrøget flæsk (eller bacon), i 2x2 cm tern
• 150 g fløjlsfod (eller østershatte)
• 100 g rårørte tyttebær  
• 50 g smør

Rårørte tyttebær (tilberedes dagen før)

• 250 g frosne tyttebær
• 80 g sukker

Sådan gør du

1. Skræl kartoflerne, og kog dem bløde i saltet vand. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af. Pres dem ned i en skål med en kartoffelpresser.
2. Bland de pressede kartofler med æg og salt til en pasta. Vend melet i, lidt ad gangen, til en glat dej. Dejen skal være ret løs, men kunne formes med melede hænder.
3. Rul dejen ud i 2-3 cm tykke ruller på et meldrysset bord. Pak rullerne ind i husholdningsfilm, så du kan flytte dem. Skær dem i stykker på 3 cm inden tilberedning, og læg dem på et meldrysset bord.
4. Bring rigeligt saltet vand i kog i en stor gryde. Kog gnocchierne i portioner i 2-3 minutter – de er klar, når de flyder op til overfladen. Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
5. Varm smørret op i en stegepande. Steg flæsket ved høj varme til det er gyldent, tilsæt derefter gnocchierne, og steg dem gyldne. Tilsæt fløjlsfod og kål, og steg det hele ved høj varme under konstant omrøring. Fordel på tallerkener, og servér med rårørte tyttebær.

Rårørte tyttebær

1. Bland ingredienserne i en skål, og lad tyttebærrene tø op sammen med sukkeret. Rør af og til for at opløse sukkeret.

Med flødeskum, multebær og mjødurtsirup
Opskrift til 8 portioner

Du skal bruge

Vafler

• 150 g smør
• 4 dl hvedemel
• ½ tsk. salt
• 2 tsk. sukker
• 1 tsk. bagepulver
• 5 dl mælk
• 2 æg

 Karamelliserede multebær med mjødurtsirup

• 300 g multebær
• 50 g vand
• 50 g + 50 g sukker
• Mjødurtsirup

Gør sådan her

Vafler

1. Smelt smørret, og sæt det til side.
2. Bland mel, bagepulver, sukker og salt i en skål.
3. Tilsæt halvdelen af mælken, og pisk det sammen med melblandingen.
4. Tilsæt resten af mælken, smør og æg, og pisk til en ensartet dej.
5. Hæld dejen i en termokande, og bag den i et godt opvarmet vaffeljern over ilden.
6. Smelt lidt smør i jernet til den første vaffel, gerne så det bruner.
7. Server med flødeskum og friskkogte multebær.

Karamelliserede multebær med mjødurtsirup

1. Smelt 50 g sukker i en gryde til det er gyldenbrunt.
2. Tilsæt først multebærrene, og rør forsigtigt rundt.
3. Tilsæt vand og resten af sukkeret.
4. Kog indtil konsistensen er lidt tykkere.
5. Tag det af varmen, og lad det køle af. Smag til med mjødurtsirup.

Med æble, vintergran og engleurt
Opskrift til 1 liter

Du behøver

• 1 kg syrlige vinteræbler (gerne Ribston)
• 1 tsk. askorbinsyre
• ½ dl sukker
• 1 spsk. engleurtsirup

Gransirup

• 1 dl grannåle
• 4 dl sukkerlage (2 dl vand, 2 dl sukker)
• 1 tsk. askorbinsyre (hvis du vil beholde den flotte grønne farve)

Engleurtsirup

• 1 spsk. engleurt
• 2 dl vand
• 2 dl sukker

Gør sådan her

Gransirup

1. Kom alle ingredienser i en kraftig blender, og blend på højeste trin til en jævn, grøn farve.
2. Sigt gennem en sidug i et dørslag.
3. Opbevares på køl.

Engleurtsirup

1. Bring vand og sukker i kog, tilsæt engleurten, og tag det af varmen.
2. Lad det stå ved stuetemperatur i 24 timer.
3. Sigt og opbevar derefter i køleskabet.

1 liter kaffe

Lav kaffe i otte nemme trin

At lave kaffe i det fri er fantastisk. Hos Trangia finder du kaffekander, der både kan bruges på sprit- og gasblus samt over knitrende åben ild.

Gør sådan her:

1. Fyld kaffekanden med cirka to tredjedele vand.
2. Hæld kaffen i, ca. 2 dl, så den danner en bunke i midten af kanden.
3. Lad kaffen langsomt stige i temperatur.
4. Tag kaffen af varmen lige før kogepunktet. Hvis du koger kaffen, kan den blive bitter.
5. Snur kaffekanden et par gange, og bank den i jorden et par gange.
6. Lad gryden stå i et par minutter, så kaffen synker til bunds.
7. Hæld den første sjat kaffe ud, da der kan være kaffegrums i tuden.
8. Hæld kaffen i en kop og nyd.

Nyd rygende varm mad midt i naturen, tilberedt på traditionel vis over åben ild. For at få det bedste bål til madlavning kan du følge de syv enkle trin nedenfor.

Gør sådan her

1. Start med tre grove brændestykker, og læg dem lodret ved siden af hinanden med lidt mellemrum.
2. Stabl det næste lag vandret med tre lidt mindre kævler og plads imellem dem. Læg derefter to små brændestykker i yderkanten af det næste lag, så der er plads i midten.
3. Læg optændingsbrænde, f.eks. brændenælder eller et bundt tørre, små grankviste i midten af det stablede bål.
4. Del optændingsbrændet i to størrelser. En bunke med små tynde og en bunke med lidt større.
5. Tænd optændingsbrændet, og når der går ild i det, lægger du det mindste kløvede optændingsbrænde på og derefter de lidt større.
6. Ilden vil nu sprede sig nedad og skabe en fin glød at lave mad på.
7. Tilføj mere brænde undervejs.

Her er en lille påmindelse til dig, der ikke er vant til at lave bål i naturen: Lad ilden brænde helt ud. Gløder kan gå ned i jorden, så sluk bålet grundigt med vand, og rør rundt, så alle gløder slukkes. Bålstedet skal altid genetableres til sin oprindelige tilstand.

Mjødurt

Mjødurt er udbredt i hele Danmark. Den trives på fugtige eller våde, lyse steder med et muldrigt underlag med en lavere pH-værdi, f.eks. fugtige enge, grøfter, strandenge, fugtige lunde og moser.

Mjødurt er blevet brugt som naturmedicin, da det indeholder salicylsyre, et stof vi i dag ser i håndkøbsmedicin. Mjødurten er også populær i kulinariske sammenhænge, fortrinsvis som en drik eller sirup lavet af plantens blomster.

Engleurt

Engleurten, også kendt som kvan, stammer fra det nordlige Skandinavien, og i Norge menes den at have overlevet istiden. Planten findes hovedsageligt i fjeldene (fjeldkvan) og langs kysten (kystkvan). Begge er flerårige, men blomstrer kun én gang og dør så efter blomstringen.

Før i tiden var Engleurten et vigtigt levnedsmiddel i Norden, men den har også været brugt til medicinske formål. I dag bruges roden stadig til fremstilling af likørerne Benedictine og Chartreuse samt som ingrediens i fremstilling af spiritus.

Fløjlsfod

En spisesvamp, der er værd at holde øje med i vintermånederne! Fløjlsfoden vokser på dødt ved af forskellige løvtræer i det sene efterår og om vinteren, hvor den trives på både stubbe og stammer.

I dyrkning er den velkendt som Enoki og har et anderledes udseende, da den dyrkes i mørke og derfor helt mangler farvepigmenter. Der findes flere arter i fløjlsfodsfamilien og alle er heldigvis spiselige. Svampen kan tåle temperaturer under frysepunktet og kan plukkes hele vinteren.