Udflugt med familien

Udflugt med familien

Tag med på en udflugt i den friske luft. Vi giver dig tips til, hvordan du organiserer en vellykket udflugt med børnene. Vi deler også to velsmagende opskrifter, som er perfekte til naturen, og som kan tilberedes derhjemme!

Gulerodssuppe

med fladbrød og græsk yoghurt!

Start din udflugt med en ret som hele familien kan dele! Denne gulerodssuppe er smagt til med milde krydderier og toppet med lækker græsk yoghurt. Børnene vil elske at dyppe f.eks. fladbrød eller knækbrød i!

Tip! Hæld varmt vand i termokanden inden du hælder suppen i, så er termokanden allerede varm når suppen skal i. (Husk at hælde vandet fra igen, inden du hælder suppen i).

TRE TIPS TIL UDFLUGTEN MED BØRNENE

Start udflugten med en bid mad!

Vi ved alle, at sultne børn hurtigt kan blive nogle let irritable væsener. Så start med noget enkelt at spise - gerne noget, de kan spise med fingrene!

Forbered så meget som muligt derhjemme!

At skulle stå ude i naturen og tilberede en pandekagedej kræver tid og skaber rod og frustration. Desuden er det bøvlet at skulle slæbe det hele med. Så lav dejen derhjemme og kom den i en madtermokande, så bliver det hele lidt nemmere.

Tag et viskestykke med!

Et viskestykke er ALTID smart at have med. Det kan bruges til så mange ting, f.eks. til at tørre hænder, tørre madrester af, løfte varme stegepander af eller pakke beskidte tallerkener ind i. Bare smid det til vask, når turen er slut!

Yoghurtpandekager

med blåbær og mandelmelspanerede bananer over åben ild!

Når du laver pandekager med yoghurt i stedet for mælk, fylder de lidt mere i maven, og du behøver ikke tilsætte noget sukker!

Dejen til disse lækre pandekager er nem at tilberede derhjemme, inden du tager ud. Kom dejen i en madtermokande, så kan du nemt hælde den på stegepladen, når du er ude i skoven!