Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

FRA HVERDAGSPIZZA TIL GOURMET

Pizza fungerer både til middag og fest, til hverdag og i weekenden. Nogle gange er der uendelig meget tid til at lade dejen hæve
langsomt, og andre gange er der bare ikke rigtigt tid til at gå i gang med at lave en eksklusiv gourmet pizza.
Vi guider dig fra nem til professionel med produkter, der passer til både dig, der har ekstra tid,
og dig, som har brug for at kunne servere pizzaen hurtigt.

 

Hurtig pizzadej

Du skal bruge: 

  • 25 g gær (1/2 pk) 
  • 5 dl vand 
  • 1 spsk madolie
  • 2 tsk salt
  • 13 dl hvedemel (for en mere fyldig smag kan du erstatte 3,5 dl hvedemel med spelt- eller durumhvedemel)

Gør sådan her: 

  1. Opløs gæren i vandet, det skal være ca. 25 °C.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser, og arbejd til en glat, ensartet dej, 12 minutter i maskine (2 minutter langsomt og 10 minutter hurtigt eller ca. 15 minutter i hånden).
  3. Lad dejen hvile tildækket i 30 minutter.
  4. Rul den tyndt ud (1-2 mm) på et melet bord, lav 4 store pizzaer eller 6 mindre, og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.
  5. Forvarm ovnen til 250°C.
  6. Tilsæt topping efter eget valg, og bag med det samme i midten af ovnen i ca. 9-10 minutter – tiden kan variere lidt afhængigt af pizzaens størrelse.

Tomatsauce (ca. 5 dl)

Du skal bruge:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ krukke basilikum
  • Olivenolie
  • ½ spsk fint havsalt
  • ½ spsk rørsukker
  • ½ spsk hvidvinseddike
  • ½ tsk nymalet sort peber
  • 1 dåse flåede blommetomater (400 g)

Gør sådan her: 

  1. Hak løget, og hak hvidløget fint. Hak basilikum, både blade og stilke.
  2. Sautér løg og hvidløg i en gryde med olie. Tilsæt salt, sukker, eddike og peber. Rør rundt med en grydeske.
  3. Tilsæt basilikum og tomater. Bring det i kog, og lad det simre i ca. 30 minutter.
  4. Blend saucen, indtil den er ensartet. Smag til, og kog til den er nogenlunde fast.
  5. Fordel et tyndt lag tomatsauce på pizzabundene – for meget sauce gør dem bløde.

Tip! Hvis du har en rest tomatsauce, passer den glimrende til forskellige pastaretter.

FOR DEN PROFESSIONELLE PIZZABAGER

 

Den perfekte pizzadej (6 stk)

Dejen er pizzaens hjerte og sjæl. Derfor skal du ikke stresse når du vil lave en koldhævet dej. Opskriften nedenfor er en klassisk pizzadej, som du laver dagen før, du skal bage din pizza. Du kan opbevare dejen i køleskabet i op til 3 dage, før du bruger den – jo længere den hviler, desto bedre smager den.

Du skal bruge:

  • 500 g koldt vand
  • 5 g gær
  • 780 g økologisk stenmalet hvedemel
  • 20 g fint havsalt
  • Rapsolie

Gør sådan her:

  1. Bland vand, gær og mel i en foodprocessor i ca. 3 minutter ved lav hastighed. Øg hastigheden, og ælt dejen i 5 minutter. Tilsæt salt, og ælt i yderligere 4 minutter.
  2. Læg dejen på et melet bord, og del den i seks lige store dele. Smør en bageplade med olie.
  3. Riv dejstykkerne i runde stykker (læs mere nedenfor), og læg dem på pladen. Smør forsigtigt toppen med olie. Dæk dem til med husholdningsfilm, og lad dem hæve i mindst 1 døgn i køleskabet.
  4. Tryk derefter dejen flad i rigeligt mel til den størrelse, du vil have og lav din pizza.

Tilberedning

En pizza skal altid tilberedes ved meget høj varme, så den får en sprød bund med luftige kanter. Vi har et sort sortiment med alt, du skal bruge for at lave den perfekte pizza!

Pizzaovn

Som navnet antyder, er pizzaovnen lige det du har brug for til en velsmagende pizza. Mange af pizzaovnene i vores sortiment er også transportable – så du kan spise pizza, hvor du vil. Pizzaovne fås med forskellige slags brændsel: Træ for autentisk smag og håndværk, gas for hurtig og jævn opvarmning, el for alsidighed og kontrol samt træpiller for en røget smag på kortere tid. Læs mere om pizzaovne her.

Grill pizzaen 

En keramisk ovn er perfekt til at grille pizza. Takket være Kamado grillens egenskaber kan du lave en fremragende pizza med sprøde og luftige kanter. Det, der sker er, at varmen (450 °C) stiger op i låget og derefter strømmer ned over din pizza. Læs mere om fordelene ved en Kamado grill her.

Gourmestål

Der er stor forskel på gourmetstål og en pizzasten. Stålet har 18 gange så høj varmeledningsevne som en pizzasten og er uforgængeligt. Alle modeller er overfladebehandlet for øget varmeoverflade og en naturlig non-stick overflade. Du bruger varmen fra ovnens grillelement til at få et hidtil uopnåeligt varmeniveau. Stålet er 5-7 cm væk fra en varmekilde på over tusind grader, som grillelementerne er, og har været det siden 80'erne i husholdningsovne. Gourmetstål har den unikke egenskab, at det både kan modtage, lagre og afgive varmen. Det betyder, at du har en arbejdstemperatur på stålet på ca. 420°C, hvilket svarer til en brændefyret ovn.

Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne