Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvilken røremaskine skal jeg vælge?
Når du skal investere i en røremaskine, er der flere ting du skal have med i overvejelserne. Du skal overveje budget, kapacitet og dine krav og forventninger til maskinen. Du kan eventuelt sammenligne maskinerne på denne side.

Købsguide: hjælp til at vælge

Dine behov: Hvad påtænker du at bruge røremaskinen til? og hvor ofte? Bager du brød hver eneste dag eller bare en gang imellem?

Hastighedsindstillinger: Forskellige typer af retter kræver forskellige hastigheder. Lave hastigheder giver mulighed for at tilsætte ingredienser undervejs og høje hastigheder er godt til at piske. Så igen skal du overveje, hvad dit behov er.

Tilbehør: Som udgangspunkt medfølger der de nødvendige ælte- og blanderedskaber, men vil du gerne kunne udvide med større tilbehørsdele er der nogle modeller, der har større udvalg end andre.

Rengøring: Foretrækker du at alt tåler rengøring i opvaskemaskine? eller er det i orden, at nogle dele skal vaskes i hånden?

Størrelse: Har du lidt bordplads eller meget? røremaskiner findes i forskellige størrelser og vægt.

Design: Der findes et stort udvalg af modeller, farver og designs, så hvis designet betyder noget, kan du vælge ud fra den der passer bedst ind hos dig.

Effekt: Watt er en rettesnor og god til at sammenligne modeller på tværs af samme mærke. Det handler i om udnyttelsen af effekten, da watt reelt svarer til strømforbruget.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvor stor er kapaciteten?
Det varierer fra maskine til maskine. Som udgangspunkt har de fleste en kapacitet på omkring 4 liter, hvilket svarer til omkring 1,5 kg. gærdej. Det er et almindeligt husforbrug. Du kan naturligvis også få nogle med mindre og større kapacitet, hvis det ønskes.

Fordele ved en røremaskine
Der er mange fordele ved at investere i en røremaskine. For mange bliver den hurtigt det bedste udstyr i køkkenet. Du kan se den som en investering i et par ekstra, store og stærke hænder til køkkenet. En hjælper du f.eks. kan sætte til at mixe, mens du selv er et skridt længere fremme i en opskriften. Samtidig er røremaskinen også mere effektiv og bedre til at blande ingredienser godt og grundigt - bedre end noget menneske vil kunne; derved får et bedre resultat i sidste ende. Du oplever f.eks. en bedre dej ved æltning eller en luftigere konsistens under piskning.

Hvor kraftig er motoren?
Alle maskiner er forskellige, så det afhænger af hvilken model du vælger. At watt-forbruget er angivet lavere på nogle modeller, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at maskinen er dårligere end der har 1500 watt. Det er et spørgsmål om hvordan den formår at udnytte kraften.

De 4 største fordele ved en røremaskine:
Bedre resultat - aktiverer dejen mere effektivt eller giver en luftigere konsistens.
Tidsbesparende - klarer det hårde arbejde med at ælte, blande og mixe.
Effektiv - udvalget og mulighederne bliver større hele tiden. De kraftfulde motorer klarer arbejdet effektivt og hurtigere.
Energibesparende - i mere end én forstand. Røremaskinerne er skabt med fokus på at have et lavt-forbrug, så det netop kan betale sig. Men omvendt kan det også være energibesparende for dig, da du kan lægge din energi på andre ting.

Hvad kan den holde til?
Det kommer an på hvad du forventer af maskinen. De mest almindelig maskiner kan sagtens holde til at blive brugt nogle gange om ugen. Påtænker du derimod, at den skal bruges til tung dej ofte, så skal du overveje at investere i en større model. Så kan du være sikker på, at den kan holde til at blive brugt til det du ønsker.

De mest almindelige røreredskaber:
Dejkrog: Brug den til at ælte enhver type af dej du kan forestille dig. Den kan klare alt fra stiv baguette-dej og fuldkornsboller, til fløjlsblød pizzadej og fødselsdagsboller.
Piskeris: Brug den til at lave luftig flødeskum eller æggehvider til marengs. Du kan sågar også sætte den til at lave din egen smør - helt uden at løfte en finger.
Fladpisker: Brug den til stort set det hele. Du kan bruge den til at blande kageblandinger og frosting, til at flå kødet til pulled pork eller til at mixe fars til frikadeller. Du kan også bruge fladpiskeren til at mixe smør i varm lemoncurd eller mose kogte kartofler til kartoffelmos.

Mest populære mærker

 

KitchenAid
Det lækre, retro design fra KitchenAid har taget verden med storm fra første færd. De er et af de mest kendte valg indenfor røremaskiner, hvor de har mere end 100 års erfaring. Funktionalitet er i top og det samme gælder brugervenligheden.

Du finder modeller til enhver, da KitchenAid har udviklet røremaskiner i forskellige størrelser. Så kan du nemt finde den der passer bedst til dit behov. Maskinen er effektiv og kraftfuld, hvor effekten ligger mellem 250-500 watt, alt efter hvilken maskine du vælger. På trods af et lavere watt-forbrug er det ikke ensbetydende med at den ikke kan klare det hårde arbejde. Den udnytter kræfterne effektivt og giver et fantastisk resultat.

Modeller til enhver: Vælg kapacitet mellem 3,3 liter og helt op til 6,9 liter.
Effektiv motor med op til 500 watt, der udnytter sine kræfter bedst muligt.
5 års motorgaranti til en maskine der kan holde til at blive brugt
1 udtag der er placeret på fronten, så du kan udnytte de mange tilbehørsdele
Farver og design: maskinen du kan vælge i flest farver, så du kan tilføje farve til køkkenet.
Bredt sortiment af tilbehør, hvor du kan vælge alt fra pasta-apparater og spiralizer til kødhakker og saftpresser.

 

Kenwood
Kenwood er blandt de mest kendte på markedet for røremaskiner, og den populære Kenwood Chef blev udviklet i England for mere end 70 år siden. En kvalitetsmaskine som ofte er set gå fra generation til generation. Maskinen produceres ikke længere i England, men der er stadig samme fokus på at opretholde en høj kvalitet.

Kenwood har sørget for at der er modeller til alle og enhver, for uanset hvilken størrelse maskine du vælger, så kommer de alle med en kraftfuld motor, der formår at udnytte forbruget mest effektivt. Dertil findes der forskellige sammensætninger af pakker, hvor maskinen er den samme, men forskellen ligger i tilbehøret. Al tilbehør kan selvfølgelig også tilkøbes efterfølgende. Røremaskinerne fra Kenwood har to udtag; et lav-udtag og et høj-udtag. Hvilket udtag der skal bruges afhænger af tilbehørsdelen. 

Alsidigt sortiment i de fleste prisklasser
Stor kapacitet på op til 6,7 liter (op til 2,5 kg. dej)
Kraftfulde motorer med op til 1700 watt
10 års motorgaranti på udvalgte modeller
Forskellige udgaver: find den udgave med medfølgende tilbehør der matcher dig.
2 udtag: et lav-udtag og et høj-udtag, alt efter hvilken tilbehørsdel der skal i brug.
Største udvalg af tilbehør med mere end 25 muligheder, som f.eks slow juicer, foodprocessor eller minihakker.

 

Ankarsrum
Ankarsrum er en traditionsrig røremaskine, som stadig produceres i Sverige. Som noget helt unikt er det skålen som drejer rundt, og ikke selve dejkrogen. Ikke desto mindre så fungerer det aldeles godt, og er blandt de bedste til at håndtere dej. Dejkrogen kan være i en låst position, eller du kan justere den selv under omrøring. På den måde har man fuld kontrol over processen. 

Den svenske byggekvalitet understreges med 7 års motorgaranti, og siden Ankarsrum kom på markedet er der nu kommet en række tilbehørsdele, som f.eks. en kødhakker eller et rivejern. Når du skal udnytte nogle af de mange tilbehørsdele, skal maskinen ned at ligge på siden. Så er udtaget placeret i siden, så motorkraften kan blive udnyttet bedst muligt i forhold til tilbehøret.

Stor kapacitet på 7 liter (op til 5 kg. dej)
Kvalitetsmotor med 1500 watt og høj ydeevne
Unik arbejdsgang hvor skålen drejer rundt
7 års garanti: Svensk kvalitet siden 1940
1 udtag der giver mulighed for kulinariske udvidelser
Muligheder for ekstra tilbehør som f.eks. blender, kødhakker og melkværn.

 

Bjørn
Danskudviklet røremaskine med fokus på brugervenlighed og høj kvalitet. Bjørn Teddy har eksisteret siden 1915, hvilket giver dem mere end 100 års erfaringen indenfor røremaskiner. 

Det anerkendte mærke har haft en succes med at blive etableret på markedet. De laver både maskiner til privat og industri, hvor de private maskiner har en kapacitet på 5 liter og industri-maskinerne kan fås med helt op til 200 liters kapacitet. Trods de lave 500 watt er Bjørn en af de mest kraftfulde røremaskiner, der findes på dette marked. Røremaskinens formål er, at hjælpe med at piske, ælte og blande dine kreationer til perfektion. Derfor er der ikke lagt stort fokus på ekstra tilbehør, hvor der findes en kødhakker, der kan tilsluttes på fronten.

Privat eller industri: maskiner med kapacitet mellem 5-200 liter.
Kraftfuld motor: trods 500 watt er Bjørn en af de mest effektive
Fokus og høj kvalitet hvor der kun koncentreres om røremaskiner
2 års garanti
1 udtag der er nemt tilgængelig på fronten af maskinen
Flere muligheder med tilbehør der består af en kødhakker

 

Sage
Den anerkendte engelske kok Heston Blumenthal står bag røremaskinerne i samarbejde med Sage. Som kok har han indsigt og erfaring med, hvad der kræves af en god røremaskine. Det smarte udvalg fra Sage gør, at der ikke er mange modeller at vælge i mellem. Et mindre udvalg gør, at der er fokus på hver enkelt produkt og ikke bare en masse produktion. 

Kapaciteten på maskinerne passer perfekt til en almindelig husholdning, hvor den mindste skål kan klare 3,8 liter. Så kan du roligt gå i gang med at røre sammen til en velsmagende kage eller ælte en luftig bolledej til familien. At de tilbyder hele 5 års motorgaranti på deres maskiner, viser blot at de er bygget til at holde, takket være fokus på hver enkelt maskine.

God kapacitet mellem 3,8-4,7 liter
Effektiv motor på op til 1200 watt
5 års motorgaranti på flere maskiner
Smart udvalg: med fokus på de enkelte produkter

 

Smeg
Et velkendt design, der efterhånden har eksisteret i mange år. Ikoniske Smeg er kendt for deres farver og retro-design. Det er ingen undtagelse ved røremaskinen, der selvfølgelig passer med det store udvalg af andre køkkenmaskiner fra Smeg.

Røremaskinen fra Smeg har en god, stor kapacitet på 4,8 liter, så du nemt kan kreere alverdens deje. Den kraftfulde motor ligger på 800 watt, hvilket betyder, at den effektivt udnytter disse og giver et fantastisk resultat. Du kan også udvide køkken-mulighederne med røremaskine takket være tilbehørsdelene der kan tilkøbes. 

Stor kapacitet på 4,8 liter
Kraftfuld og effektiv motor på 800 watt
2 års garanti
1 udtag, der er placeret på løftearmens front
Farver og design, som du kender og kan matche med andre maskiner fra Smeg
Gode muligheder med tilbehør, hvor du kan finde pasta-apparater, kødhakker og ismaskine.

Inspiration

Mangler du inspiration til at komme i gang med din røremaskine, så er der her lidt forslag til hvad du kan prøve din røremaskine af med:

Blande dej til kager: Når der i en opskrift står at man skal piske smør og sukker luftigt ved man at det tager tid. Denne opgave kan røremaskinen klarer nemt og uden at du selv bliver træt i armene.

Ælte dej til brød: For at ens dej bliver elastisk og dermed slutresultatet helt fantastisk, så er man næsten nødt til at have en røremaskine. Den har krafterne til at kunne ælte dit brød godt og grundigt igennem.

Mixe dej til pandekager: Det er meget nemmere på en røremaskine, da du kan tilsætte ingredienserne undervejs. Samtidig er du også sikker på, at der ikke er små klumper i.

Piske en perfekt marengs: Hvad end det er til flødeboller eller topping på kagen, så kan du nemt få et luftigt resultat med en røremaskine - og du slipper for trætte arme.

Blande cremet kartoffelmos: Du havde måske ikke overvejet hvor nemt det er komme de varme kartofler i skålen og tilsætte de sidste ingredienser, for derefter at lade røremaskinen gøre det sidste arbejde.

Røre farsen til dellerne: Uanset om det er klassiske frikadeller, kødboller eller en helt anden type, så kan røremaskinen klare arbejdet. Den blander ingredienser godt samme og så skal du blot forme dem efterfølgende.

Udnytte alle tilbehørsdelene: Så bliver mulighederne med din røremaskine endnu større. Du kan f.eks. bruge et råkostjern til at rive grøntsager, for dernæst at komme dem i boller eller frikadellerne. Som du naturligvis bruger din røremaskine til at blande.

Røremaskine - Danmarks største udvalg

Opnå den fuldendte oplevelse i køkkenet med en god røremaskine. Hos KitchenOne finder du det største udvalg af røremaskiner, så du kan finde den der passer til dine krav og behov. Uanset om du skal bruge maskinen til at ælte en dej, røre en kageblanding eller piske marengs, bliver arbejdet meget nemmere med en røremaskine. Til langt de fleste røremaskiner kan også du finde ekstra tilbehør, som udvider de kulinariske muligheder. Du kan finde tilbehørsdele som f.eks. blender, foodprocessor, kødhakker eller pasta-apparater.

Jo mere du ønsker at lave i din røremaskine, jo mere kraftfuld en maskine har du brug for. Vi hjælper dig på vej til at foretage det rette valg - valget afhænger af dine personlige behov. Blandt vores mærker finder du bl.a. Kenwood, Ankarsrum og Bjørn, der alle har leveret røremaskiner igennem flere årtier.

En røremaskine bliver hurtigt din bedste ven i køkkenet, hvor den udover at være din ekstra hånd, også hjælper dig med at lave spændende kreationer. Mulighederne med en røremaskine er uanede.

Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne