Den 14/2 er det valentins dag og i anledningen besøger vi Linda og Jenny - som sammen driver Instagram
kontoen "Pralinsystrarna". De har ladet os tage del i deres bedste tips for hvordan man skaber en vellykket
ost- og vinaften. Nedenfor deler de deres bedste forslag til tilbehør og deres must-haves på ostebrættet!
Det bedste du kan tilbyde dine gæster og dig selv, er en aften hvor du kan være tilstede i selskabet, uden at rende i køkkenet og tjekke gryderne hele tiden. Derfor er ostebrættet en perfekt løsning til hvordan du kan være en del af festen. Da osten er aftenens hovedperson, starter vi med den. Vi har udvalgt nogle oste - lige fra simpel brie til en intens gorgonzola.
Vi kombinerer osten med druer, figner og brombær. Brombær og ost er super lækkert sammen. Sødmen fra bæret og salten fra osten fusionerer fantastisk!
Derudover ser det også flot ud sammen, hvilket gør meget da man også spiser med øjnene. Vi kan også godt lide højden i anretningen, derfor kan du nemt tage anretningen til det næste niveau med et serveringsbræt på fod. På denne måde er det også nemmere for alle ved bordet at komme til og kunne skære de forskellige oste.
Marmelader, godt brød og knækbrød er noget som vi anser som et must-have på ostebrættet. Her bager vi vores eget knæk- og kernebrød.
Et ostebræt er så meget mere end bare ost... Du skaber selv dit ostebræt med det tilbehør du craver. Nogle velsmagende tilbehør du sikkert kan tilføje er melon med lufttørret skinke, en god foccacia, oliven, basilikum og mozzarella. Et fad med kød som proscuitto, bresaola, chorizo og andre salamier toppet med kapers og timian er også lækkert at servere til dit ostebord.
Kogte artiskokker med citron og parmesansmør er et andet eksempel på en tilbehørsret der passer perfekt til ost. Alle får sin egen sideret som de kan nyde til og sammen med deres ost resten af aftenen.
Noget som normalt værdsættes og som er et af vores bedste tips - er at ændre stemningen og omgivelserne når middagen begynder at nå sin ende og ostebrættet og glassene er tomme. Det kan gøres ved at rykke ind i stuen og få en kop kaffe, nyde den lune sommeraften på balkonen eller i gårdhaven. Alt efter hvad selskabet er til og hvad der hører aftenen til.
Lige her har vi valgt at gå ned til molen og se på solnedgangen med en medbragt flaske champagne og forsøge os med at bygge et champagnetårn. Uanset hvilken afslutning du tilbyder selskabet gør dét at du skifter lokation, at det føles som to fester på én aften og det giver derfor aftenen en ekstra effekt.
Som afslutning serverer vi gerne brie med figner og druer eller når det skal være ekstra fint, bie med nødder, brombær og en smule honning! En lækker dessert anretning hvor osten stadig er centrum. Server den eventuelt i champagneglas og hvis i er mange, så byg gerne et tårn, vi lover det vil give prikken over i'et for aftenen.