Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Øl er så meget mere end bare en øl, og der er en hel verden derude at udforske! Vi spurgte Kristian, som er
produktionschef hos Poppels Bryggeri udenfor Göteborg. Nedenfor finder du svar på, hvad forskellen er
mellem de forskellige typer øl, hvilket glas du skal vælge, og hvordan du begynder at brygge din egen øl.

Det rette ølglas

Når det kommer til at drikke øl og prøve øl, anbefaler vi altid at bruge det rigtige glas. Forskellige former på glasset fremhæver forskellige typer øl. Nogle aspekter at forholde sig til:

  • Højere alkoholprocent - mindre glas - Hvis du f.eks. skal drikke en bygvin på 10% eller en stout på 13%, behøver du ikke drikke så meget.
  • Vase til hvedeøl - Vase er et traditionelt tysk hvedeølsglas, der minder om en vase. Glasset er langt for, at man ikke varmer øllen for hurtigt med hånden. Det giver også plads til meget skum, som ofte er en del af hvedeølskarakteren.
  • Pilsner/Lager i tulipanglas - Dette glas er med til at holde øllen kold. Den koniske finish betyder, at man holder aromaerne i glasset og de styres op i næsen, når du drikker. 
  • Pintglas til traditionelle britiske øltyper - Størrelsen passer til øl med et lavere alkoholindhold, og buen omkring glasset gør den holdbar og stabelbar. Særdeles velegnet til en engelsk pub. 
  • Ipa-glas - Med sit tulipanformede design håndteres humlearomaerne godt og slipper ikke så let ud. Foden er hul og ribbet for at løfte aromaerne opad og også for at genskabe skumkronen.
  • Det belgiske glas - Har en meget traditionel form, der kommer fra den belgiske klosterverden. Glasset fremhæver øl med maltethed og en stærk, tyk skumkrone.
  • Ølsmagningsglas - Små tulipanformede glas er velegnede til små smagsprøver, der holder på aromaen.

Tips til at brygge derhjemme

Enten tager man den omstændige vej og får en god bog om hjemmebrygning og starter fra bunden. I så fald anbefaler jeg, at du sammensætter dit eget udstyr i stedet for at købe et bryggeri. Så lærer du mere og forstår processen bedre. Ellers er alternativet at købe et fleksibelt ølbrygningssæt. Overordnede tips er desuden at købe gode råvarer, hold styr på temperaturerne og vigtigst af alt er at holde styr på renlighed!

Tips til nye øldrikkere

Tænk over, hvilke smage du sætter pris på i mad. Kan du lide bitterhed, sødme, salt osv.? Hvis du ikke sætter pris på bitterheden i øl, så prøv en sødere ølstil som Stout. Har du prøvet Suröl? Vær ikke bange for at prøve noget nyt. Prøv også at kombinere øl og mad. En masse øl går fra godt til fantastisk, hvis du kombinerer det med det den rigtige ret. Prøv en IPA med en ældet Cheddar, en bygvin med en ældet Gouda eller hvorfor ikke en Stout med en blåskimmelost? Pas på med at kombinere bitre øl med stærk mad og sørg for, at smagsintensiteten er på samme niveau. Vigtigst af alt: ikke al øl smager af den internationale pilsner!

Hvad er egentlig forskellen på de forskellige øltyper?

Vi deler øl ind i tre forskellige familier, der er baseret på den anvendte gærtype: Ale, Lager og spontan gæring.

Ale er den familie, der også kaldes overgæret øl. Dette har at gøre med, hvordan gæren agerer, når den gærer. Den har en tendens til at hæve sig, deraf navnet. Ale-familien inkluderer mange forskellige øltyper, såsom:

  • Pale ales (altså lys øl), som inkluderer Ipa (India Pale Ale), Sipa (Session India Pale Ale), Dipa (Double India Pale Ale), Neipa (New England India Pale Ale) osv.
  • Porter og Stout, som er de mest almindelige mørke øl. Også Brown Ale, Red Ale og flere britiske klassificerede øltyper som Mild, Bitter og Bygvin.
  • Hvedeøl er også en del af Ale-familien. Det er øl, der indeholder en større mængde hvede end andre ales.

Lager er den familien, der kaldes undergæret øl. Lager-øl er gæret ved en koldere temperatur, og processen tager længere tid. Gæren har en tendens til at synke under gæring. Lager-familien inkluderer bl.a.:

  • Pilsner, der hovedsagelig er opdelt i tysk Pilsner (lys, tør, let og let maltet) og tjekkisk Pilsner (halvlys ravgul, sødere, maltet).
  • Lager-familien er domineret af den uklare International Lager. Her finder vi alle større mærker som Carlsberg, Heineken, Tuborg, Bud, Stella osv.
  • Dette inkluderer også de mere overset typer, såsom Bock (også Dubbelbock/Isbock/Vetebock), Röklager, Märzen osv., der bevæger sig mellem lys og svagt lys.
  • Der er også mørke øl i Lager-familien: Schwarzbier, Dunkel, Baltic Porter, Mörk Lager osv.

Spontan gæret øl er en del af en familie, der simpelthen forklares ved, at du ikke kontrollerer gæren på samme måde. Dette handler om at lade gæren, der bevæger sig frit i luften, håndtere gæringsprocessen. Denne type gæring kaldes normalt vildgær. Hvad der også kendetegner disse typer øl er, at man altid kombinerer gæren med bakterier og derefter hovedsageligt mælkesyrebakterier. Det er disse, der skaber syren i øllen og forklarer begrebet surøl. Det er hovedsageligt traditionelle belgiske øltyper, der dominerer denne familie:

  • Lambic, der gæres i trætønder i flere år. Her er det kun vildgær, som styrer gæringen.
  • Gueuze, som er en blanding af forskellige årgange af Lambic.
  • Gose, der er en traditionel tysk ølstil, som er en surøl afbalanceret med et højt indhold af salt.

Find dit yndlingsglas!

Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne