Din ekspert i køkkenudstyr
Gratis fragt over 500 kr.
Hurtig levering
365 dages returret
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Lad ikke årstiderne stå i vejen for at nyde grillen! Endnu en gang hilser vi på Emilia Nilsson som inspirerer
med en hovedret til efterårs- og vinteraftenerne! Menuen står nemlig på cremet rodfrugtsgratin og enebærrøget
elgsteg serveret med estragonsmør, ristet kål og rødvinssauce. Størstedelen kan tilberedes på grillen!

Morsø Fornos støbejernsgrill er også perfekt til at bage pizza. Det, der gør den til sådan en fantastisk pizzaovn, er den
indbyggede keramiske sten, der gør det muligt at få en meget høj temperatur i ovnen, hvilket er helt
afgørende for, at pizzaen bliver sprød og lækker.

Cremet Rodfrugtsgratin

med hvidløg, timian & citronskal

Du skal bruge

4 portioner

  • 3 spsk smør
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 porre
  • 4 kartofler i normal størrelse
  • 3 gulerødder
  • 5 dl fløde
  • 100 g revet lagret ost
  • Salt
  • Sort peber
  • 1 bundt frisk timian
  • Skallen af ¼ citron

 

Fremgangsmåde

  1. Skær porre og hvidløgsfed i skiver.
  2. Steg porre og hvidløg i smør indtil de er bløde, hæld fløden i og bring det hele i kog.
  3. Skær rodfrugterne i ca. 3 mm tykke skiver.
  4. Smag flødeblandingen til med salt og peber.
  5. Kom rodfrugterne i et ovnfast fad sammen med flødeblandingen, og bland det hele lidt sammen, så fløde og løg blandes jævnt med rodfrugtsskiverne.
  6. Hæld mere fløde over, så rodfrugtskiverne er dækket, og top med revet lagret ost.
  7. Hak frisk timian og riv skallen af ¼ citron, og fordel det på gratinen.
  8. Bag gratinen i ca. 1 time ved 175 grader.

Enebærrøget Elgsteg

OBS! Du skal bruge en marinadesprøjte til denne opskrift, så kødet saltes jævnt og hurtigere. En almindelig sprøjte
med en lidt længere spids fungerer fint.
 

Du skal bruge

6 portioner

  • 1 kg bovsteg fra elg (du kan også bruge f.eks. lårtunge eller roastbeef)

 

7,5% Saltlage

 

  • 0,75 dl salt
  • 9,25 dl vand
  • 1 spsk sukker

Fremgangsmåde

Dag 1

  • Kog saltlagen op og tø kødet op, hvis det har været på frost.
  • Saltlage: Bring vandet i kog og tilsæt salt og sukker under omrøring, indtil det hele er opløst. Lad det køle af.
  • Fyld sprøjten med saltlage og sprøjt saltlagen ind i kødet. Der skal være ca. 1 cm afstand mellem hver indsprøjtning, så saltlagen fordeles jævnt i kødstykket. Du skal sprøjte ca. 1 dl saltlage ind i en 1 kg elgsteg. Læg stegen i en skål med saltlagen; kødet skal være dækket helt af saltlagen. Lad det stå i køleskabet i 2 dage.

Dag 3

  • Tag stegen op af saltlagen, og tør overfladen af.
  • Læg stegen i et ovnfast fad eller på en rist og lad den stå i ovnen ved ca. 80 grader, indtil den har en flot gylden og tør overflade.
  • Læg nogle enebærgrene ad gangen på kullene for at røge stegen; jo flere grene du lægger på, jo mere smag får du. Du bestemmer helt selv, hvor meget røgsmag du ønsker.
  • Stegen er færdig ved 58-60 grader, når den er lyserød indeni.
  • Skær stegen i skiver.

Estragonsmør, ristet kål og rødvinssauce

Du skal bruge

Estragonsmør

  • 75 g smør
  • 2 spsk flagesalt
  • 1 bundt frisk estragon
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 bundt frisk oregano

Ristet kål

  • 1 bundt grønkål
  • 1 bundt palmekål
  • 5 spsk olie
  • 1/2 citron
  • 2 spsk flagesalt

Rødvinssauce

  • 4 dl rødvin
  • 2 skalotteløg, finthakket
  • En lille smule flæskesvær/ 0,25 dl hakket røget ribbensteg
  • 1 kvist timian
  • 4 dl hjemmekogt vildtfond/oksefond
  • 3 spsk smør
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Estragonsmør

  1. Smørret skal helst have stuetemperatur, så det er lettere at blande med krydderierne. Hak krydderurterne fint og tilsæt dem til smørret sammen med salt. Rør det sammen, indtil det er cremet.

Ristet kål

  1. Bræk kålene i stykker, og bland dem med olie, citronsaft og salt. Læg dem i et ovnfast fad og rist dem ved 200 grader i 5 minutter.

Rødvinssauce

  1. Steg løg og svinekød i en lille smørklat, tilsæt vin og timian, og lad det reducere til der er ca. 2 dl tilbage. Tilsæt fond, og lad det koge ind, indtil ca. halvdelen er tilbage. Si saucen og tilsæt ca. 1 spsk smør lige før servering. Smag til med salt og peber.
Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr.
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne
Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at ringe eller sende os en e-mail.
Gå til kundeservice