Grønne uger

Her finder du tips til, hvordan du bliver madspildssmart, komposterer i køkkenet og opbevarer maden
på bedste måde. Vi vil også gerne inspirere dig til at spise mere vegetarisk og kommer derfor med konkrete
tips til, hvordan du kan komme i gang! Sidst men ikke mindst lister vi, hvilke råvarer der er i sæson i den
kommende efterårsperiode. Du finder naturligvis også et udvalg af produkter, der hjælper dig med at leve
grønnere og mere bæredygtigt!

BLIV MADSPILDSSMART

DET VEGETARISKE KØKKEN

SPIS EFTER SÆSON

8 tips til at blive mere affalds-smart!

Hver tredje til hver fjerde indkøbspose med mad, der bæres med hjem ender i skraldespanden – en helt unødvendig belastning for miljøet! Planlæg dine indkøb, se hvad du har derhjemme, og brug det du køber. Her er nogle tips til at blive affaldssmart!

1. Bedst-før-datoen betyder ofte, at maden kan holde sig væsentligt længere, hvis den har været opbevaret korrekt. Se, smag og duft! Hvis råvaren er mærket med en sidste anvendelsesdato, og datoen er overskredet, skal den smides ud.
2. Er temperaturen fire grader i køleskabet, så holder maden længere.
3. Tag hånd om resterne
   • Frys kanten af osten og riv til lasagne.
   • Frys plettede bananer og blend dem til en is.
   • Frys kaffegrums og vinsjatter i isterninger – det kan blive til god iskaffe eller ekstra smagt i en gryderet.
   • Frys gammelt brød og steg til croutoner – det er godt på salat eller suppe.
   • Læg ikke for meget mad på tallerkenen, tag hellere to gange.
4. Brug toppe og skal. Skællen på økologiske gulerødder, rødbeder, pastinak og kartofler kan ristes og blive til sprøde chips. Toppen af gulerødderne kan blive til pesto, mens toppen af rødbederne er gode i salaten.
5. Kedelige grøntsager
   • Kedelig salat, gulerod eller andre rodfrugter? Læg dem i en skål med vand i køleskabet i et par timer, så bliver de sprøde igen.
   • Blandet salat i en pose? Læg et stykke køkkenruller ned i posen, så overskydende væde opsuges, og salaten kan holde sig frisk længere.
6. Affalds-smarte retter, ja, der er meget, som kan komme i en gryderet, suppe, gratiner, pastasovs, biksemad, wok – lige hvad du måtte have lyst til!
7. Planlæg maden – se hvad du har hjemme og lav en madplan til en uge, men hold alligevel et par dage åbent, så der er plads til både spontanitet og eventuelle rester.
8. Vælg mere robuste grøntsager, såsom kål, løg, blomkål, rodfrugter, de holder længere og giver også ofte mere næring for pengene.

I dag smider vi mad ud uden grund – hverken godt for pengepungen eller miljøet! Her er vores bedste
tips til, hvordan du bliver madspildssmart, opbevarer maden korrekt og udnytter rester bedst muligt!

Korrekt opbevaring

Forlæng levetiden på maden ved at opbevare den korrekt!

• Kaffe – Det er vigtigt at beskytte kaffen mod ilt for at bevare smag og aroma. Brug klemme eller kaffedåse, så smagen bevares.
• Olivenolie – Opbevar olien i mørke for at undgå at den bliver harsk.
• Grøntsager – Slip for trætte radisser, gulerødder eller salat ved at lægge dem i vand i køleskabet, så bliver de frisker op. De suger vand til sig og bliver dejligt sprøde igen.

Køleskabet

Tid til et nyt køleskab? Sats på en energieffektiv variant og spar penge på elregningen. Kig også efter et køleskab med klimazoner. Hvis en del af køleskabet kan holde nul grader, kan kød og fisk holde sig meget længere. I svalzonen (8-12 grader) trives frugt og grønt fantastisk – her klarer de sig bedre, end ved den normale køleskabstemperatur (4-8 grader).

"Bedst før" betyder ikke "dårligt efter"

Bedst før-datoen betyder ikke, hvor længe en fødevare er sikker at spise, men indtil hvilken dato fødevaren forventes at bevare sin kvalitet. Maden kan derfor være fuldt spiselig, selvom datoen er overskredet. "Sidste anvendelsesdato" på den anden side - betyder, at maden ikke er sikker at spise efter datoen er overskredet.

Fem madspildssmarte råd - spar mad og penge!

• Pak store pakker om i mindre portioner og frys ned, så det ikke bliver dårligt, før du når at spise det.
• Hæld kaffen på termokande, så undgår du kaffe der har stået eftervarme og er blevet bitter.
• Med en blender kommer du langt i køkkenet! Pisk saucen op, lav smoothies på trætte bananer eller blend salat med eddike til en kold grøn sauce!
• Lav gryderetter i en slowcooker – den bruger kun lidt mere energi end en almindelig pære! Lav store portioner og frys ind.
• Vakuumpak! Ved at vakuumpakke maden opbevares den på en praktisk måde, så vitaminer og næringsstoffer bevares.

Rester? Intet problem - sådan kan du bruge maden!

• Ris: Lav en kålbudding eller stegte ris, som du kan blande med alt, hvad du har derhjemme – du kan kalde det en asiatisk gryderet!
• Kogte kartofler: Lav brasede kartofler – ingen brasede kartofler er så gode som dem, der er lavet af kogte, køleskabskolde kartofler. Du kan også terne dem i en omelet, stege den i ovnen med parmesan eller have den i en tynd suppe.
• Havregrød: Lav havrekiks med frø på rest grød, eller bland det ned i en pandekagedej.

Hold maden frisk i længere tid, mariner rå ingredienser, og undgå madspild ved at
vakuumpakke den. Når maden opbevares under vakuum, bevares vitaminer og mineraler.
På den måde undgår man madspild og gør det lettere at spise sundere.

Pebbly Vakuumsæt 5 dele

Zwilling Fresh & Save vakuum startsæt 7 dele

Airtender Vakuumforsegler til mad og vin

Sådan kommer du i gang med vegetarisk madlavning

Et godt tip er at fortsætte med at lave dine sædvanlige retter, men udskift kødet med f.eks. bønner, rodfrugter eller køderstatninger. Prøv at lave den næste bøf stroganoff med svampe eller halloumi, tacos med bønner eller lasagne med linser. Vegetarisk er så meget mere end bare salat! På den måde plejer det også at glide lidt lettere ned hos børnene – som måske ikke synes, det er så sjovt med helt nye vegetariske retter.

Forskellen mellem vegetarisk og vegansk mad

Vegansk mad: Indeholder intet fra dyreriget. Inet kød, fisk, skaldyr, mejeriprodukter, æg eller honning.
Lakto-vegetarisk mad: Indeholder grøntsager og mælkeprodukter.
Lakto-ovo-vegetarisk mad: Indeholder grøntsager, mejeriprodukter og æg.

Hvad vil det sige at spise sæsonbestemt?

På billedet kan du se, hvilke råvarer der er sæson for i løbet af vinteren. I løbet af denne herlige årstid kan du opdage nye velsmagende kålsorter og svælge i forskellige rodfrugter! For at fortsætte med at spise efter sæson resten af året - følg vores sæsonkalender herunder:

Hvilken mad er i sæson?

På billedet kan du se, hvilke råvarer der er gode at spise i løbet af efteråret. Her kan du nyde kål og rodfrugter! Andre sæsoner kan du fokusere på følgende:

• Forår (april-juni): Blomkål, broccoli, fennikel, icebergsalat, kålrabi, løg, mangold, gulerod, pastinak, kartoffel, porre, knoldselleri, rødbede, salat, asparges, hvidkål, rabarber.
• Sommer (juli-september): Blomkål, broccoli, friske bønner, fennikel, agurk, icebergsalat, artiskok, kålrabi, løg, mangold, majs, gulerod, pastinak, peberfrugt, kartoffel, porre, rodselleri, radise, rødbede, salatkål, sukkerærter, asparges, spinat, stilkselleri, tomat, hvidkål, zucchini, rabarber, ribs, melon, nektarin, kirsebær, stikkelsbær, jordbær, hindbær, blåbær, blomme, pære, fersken.
• Efterår (oktober-december): Aubergine, blomkål, broccoli, rosenkål, grønkål, jordskok, kålrabi, løg, gulerod, pastinak, peberfrugt, kartoffel, porre, knoldselleri, rødbede, rødkål, salatkål, savoy kål, stilkselleri, spinat, hvidkål, æble.