Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Der er noget magisk ved retter, der går i arv fra generation til generation.
Det er dem, vi nu kalder klassikere. De giver en følelse af nostalgi og tryghed. De er mere end bare mad
– de repræsenterer kultur og minder, som samler familier omkring bordet. De viser, at tidløse smage altid har
en plads, uanset hvor meget verden forandrer sig.

Vi har fået hjælp af den svenske kok Håkan Thörnström til at genopleve tre gamle klassikere, som tilsammen
udgør en perfekt treretters middag. Hver bid er et stykke af historien – og måske endda en ny favorit, der kan
gives videre til næste generation.

Rösti med löjrom, dildcremefraiche og syltede rødløg

Opskrift til 4 personer

Du skal bruge:

Rösti:

  • 300 g melede kartofler
  • 80 g smør
  • 120 g löjrom (du kan også bruge stenbidderrogn)

Dildcremefraiche:

  • 1 bundt dild
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Salt og peber

Syltede rødløg:

  • 1 rødløg
  • 2 spsk. 12% eddike
  • 4 spsk. sukker
  • 8 spsk. vand

Pynt:

  • 1 citron
  • Dild

Sådan gør du: 

  • Rösti: Riv kartoflerne på et groft rivejern. Smelt smørret på en pande, og fordel kartoflerne i mindre runde portioner. Steg röstien, indtil de er gyldenbrune og sprøde på begge sider. Krydr med salt og peber.
  • Dildcremefraiche: Pisk cremefraichen tyk. Vend den hakkede dild og senneppen i. Smag til med salt og peber.
  • Syltede rødløg: Bland eddike, sukker og vand i en gryde. Varm blandingen op, så sukkeret smelter. Tilsæt rødløg i skiver, og lad det køle af til stuetemperatur.
  • Anret de varme, rösti på en tallerken med en skefuld dildcremefraiche og en skefuld löjrom. Pynt med citronbåd, dild og syltede rødløg.

Kalveschnitzel med røget skinke og ost, estragon- og sennepscreme og knuste hvidløgskartofler

Opskrift til 4 personer

Du skal bruge

Kalveschnitzel:

  • 4 skiver inderlår af kalv á 100 g hver
  • 4 skiver Gruyere-ost á 20 g
  • 4 skiver røget/lufttørret skinke á 20 g
  • 2 dl hvedemel
  • 3 æg
  • 2 dl rasp
  • 100 g smør

Estragon- og sennepscreme:

  • 2 dl cremefraiche
  • 20 g frisk estragon
  • 1 spsk. Dijon-sennep
  • Salt og peber

Knuste hvidløgskartofler:

  • 8 kogte, kolde små kartofler med skræl
  • 6 fed hvidløg
  • 30 g persille
  • 50 g smør
  • Salt og sort peber

Skysauce:

  • 2 dl kalvefond
  • 1 dl rødvin
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 20 g smør
  • Salt og peber

Pynt:

  • Salat og citron

Sådan gør du: 

  • Kalveschnitzel: Bank kalveskiverne ud, og fold ost og skinke ind. Vend schnitzlerne i mel, æg og rasp ad to omgange. Steg schnitzlerne i smør, til de er gyldenbrune. Krydr med salt og peber.
  • Estragon- og sennepscreme: Pisk cremefraichen tyk. Tilsæt sennep og hakket estragon. Smag til med salt og peber.
  • Knuste hvidløgskartofler: Pres/knus kartoflerne i en rund udstikker. Smelt smør med hakket hvidløg og persille. Plarcer kartoflerne Fordel på en bageplade beklædt med bagepapir, og kom smørret på kartoflerne. Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 8-10 minutter. Krydr med salt og peber.
  • Skysauce: Bring kalvefond, vin og eddike i kog i en gryde. Pisk smørret i. Smag til med salt og peber.
  • Anret retten på en varm tallerken. Del gerne schnitzlen, så man kan se indholdet. Pynt med en citronbåd og salat.

Gino med vaniljeis

Opskrift til 4 personer

Du skal bruge: 

Gino:

  • 150 g hvid chokolade, revet
  • 2 bananer
  • 1 æske hindbær
  • 1 æske brombær

Pynt:

  • Vaniljeis
  • Citronmelisse

Sådan gør du: 

  • Læg bananskiver og bær i en ovnfast form. Drys med revet chokolade, og bag den i ovnen ved 180 grader i ca. 5 minutter. Pynt med citronmelisse.
  • Servér med vaniljeis.

Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne