Din ekspert i køkkenudstyr
Gratis fragt over 500 kr.
Hurtig levering
365 dages returret
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Populære produkter
Sodavandsmaskine stål Aarke Sodavandsmaskine stål 1.199 kr.
KVL8300S Chef Titanium XL køkkenmaskine Kenwood KVL8300S Chef Titanium XL køkkenmaskine 3.790 kr.
Grydesæt 5 dele Mareld Grydesæt 5 dele 1.499 kr.
Artisan KSM175 røremaskine KitchenAid Artisan KSM175 røremaskine 4.999 kr.
Grydesæt 3 dele Eva Trio Grydesæt 3 dele 649 kr.
0,5 liter drikkeflaske, vinrød Eva Solo 0,5 liter drikkeflaske, vinrød 155 kr.
Exclusive familiepakke Aqvia Exclusive familiepakke 1.057 kr.
SV50 sous vide Steba SV50 sous vide 874 kr.
Appartamento espressomaskine hvid Rocket Appartamento espressomaskine hvid 10.499 kr.
Teddy køkkenmaskine Bjørn Teddy køkkenmaskine 7.300 kr.
V60 Buono 80 elkedel Hario V60 Buono 80 elkedel 757 kr.
Citronpresser Funktion Citronpresser 119 kr.
ICE-12S isterningemaskine Wilfa ICE-12S isterningemaskine 1.063 kr.
Mød designerne bag Stelton: Legender og nye talenter

Mød designerne bag Stelton: Legender og nye talenter

Stelton er for de fleste danskere et letgenkendeligt navn i designverdenen. Steltons lysestager, termokander, keramik og nipsting har i årtier sat sit præg på de danske hjem med et tidløst, stilrent og funktionelt design.

Og sådan håber Michael Ring, administrerende direktør ved Stelton, da også, at det kan fortsætte.

Derfor understreger han, at Stelton sørger for at arbejde tæt sammen med en ”omhyggeligt udvalgt” blanding af designere. Med hjælp fra de helt store legender som Arne Jacobsen og de fremadstormende nye talenter som Daniel Debiasi og Federico Sandri formår Stelton gang på gang at favne både klassikerne og de nye trends.

”Sammen med vores talentfulde og omhyggeligt udvalgte designere, er vores ambition af skabe tidløs og funktionelt design, som gør hverdagen lidt smukkere,” siger Michael Ring.

Han understreger, at målet er at være førstevalg hos alle designelskere – til overkommelige priser. Men hvem ér så designerne, der hjælper Stelton med at nå i mål?

Arne Jacobsen

Hans arbejde er kendt som milepæle i dansk designhistorie. Med stole som ”Myren”, ”Ægget” og ”Svanen” satte Arne Jacobsen (1902-1971) i 1950’erne et umiskendeligt præg på den danske designbranche, der stadig i dag avler unge talenter, som er inspireret af Arne Jacobsens arbejde.

Arne Jacobsen modtog allerede som 23-årig sin første sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris – og sådan fortsatte hæderbevisningerne med at hagle ned over ham igennem resten af hans liv og karriere som kunstner, arkitekt og designer.

Hans bagkatalog er enormt. Han står bag rådhusene i Aarhus, Søllerød, Rødovre og Glostrup, Royal Hotel i København, Munkegårdsskolen i Gentofte, Toms fabrikker i Ballerup, Danmarks Nationalbank og St. Catherine’s College i Oxford. Men også hans brugskunst har været skelsættende.

Det gælder blandt andet serien ”Cylinda-line”, som er lavet i et minimalistisk, enkelt og tidløst design, der stadig er polulært i dag.

Kaffe-, te- og stempelkander, champagnekølere, isspande, glasbakker, salt- og peberkværne, salatbestik og askebægre. Det er blot nogle af produkterne, der hører under Arne Jacobsens prisvindende designserie, der er udformet i rustfrit stål.

Cylinda-line blev i 1967 tildelt ID-prisen af Selskabet for Industriel Formgivning og året efter indbragte serien ham International Design Award, som blev tildelt af The American Institute of Interior Designers.

Erik Magnussen

Møbler, lamper, kander og endda dørhåndtag. Erik Magnussen (f. 1940) har igennem årtiers arbejde haft eftertrykkelig indflydelse på dansk design.

Erik Magnussen har blandt andet arbejdet for Bing & Grøndahl, Fritz Hansen, Royal Selangor, Paustian og selvfølgelig Stelton, og hans arbejde er udstillet på museer verden over.

Han har modtaget et væld af priser og legater; Lunning-prisen, Møbelprisen, Årets designer og Id-prisen er alle emblemer, han stolt kan fremvise for sit arbejde, men også udenlands er han blevet anerkendt blandt andet med den prestigefyldte ”The Red Dot” i ”Design Innovations”, som han blev tildelt i 1997.

For Stelton har han lavet alt fra flødekander til lamper, bestik, krus og tebryggere – men mest kendt er nok hans ikoniske termokande, EM77, der i 40 år har domineret de danske borde ved familie- og firmafester, julefrokoster og kaffeborde. Den er en klassiker ved Stelton og relanceredes i 2017 i nye, spændende farver.

Francis Cayouette

Canadiske Francis Cayouette (f. 1969) er uddannet i Montreal og Paris, men har fra sit design studio, Unit10 Design, haft hjemme i København siden 1999. Han arbejder sammen med både skandinaviske og internationale virksomheder om produktudvikling – og er manden bag en række smukke og karakteristiske produkter fra Stelton.

Francis Cayouette har selv udtalt, at hans design først og fremmest tager afsæt i de behov, der opstår i dagligdagen – og det er da også tydeligt, når man kigger på de produkter, han har lavet, at Francis Cayouette har en helt særlig forståelse for balancen mellem formsprog, funktionalitet og æstetik.

For Stelton står han bag krus og en smuk serie af kander, kaffe- og tebryggere samt små skåle i smukt sort stentøj og lyst bambustræ.

HolmbäckNordentoft

Sebastian Holmbäck (f. 1971) og Ulrik Nordentoft (f. 1974) mødte i sin tid hinanden på Danmarks Designskole 10 år før, de etablerede tegnestuen HolmbäckNordentoft.

Det er derfra, de siden har designet et væld af produkter inden for indretning, møbler, belysning, industrielt design og produktdesign – og hos Stelton har de lavet fyrfadsstager, knive, tallerkener, termokander og mere.

Designerne har udtalt, at deres bærende arbejdsgrundlag, er æstetikken, og det skinner da også igennem, hvis man tager et nærmere kig på deres produkter hos Stelton.

De har blandt andet designet Emma; en komplet serie af yndige tallerkener, kander, æggebægre, serveringsbakker, kagefade, skåle og kopper i sirlige pastelfarver.

Daniel Debiasi & Frederico Sandri

Blandt de nyeste skud på stammen finder man den italienske designduo, Daniel Debiasi & Federico Sandri, der har haft tegnestue sammen siden 2010.

Men på den tid har de to, der har base i Bolzano og Verona, nået at modtage et væld af internationale designpriser – og desuden fået en anseelig mængde opmærksomhed fra magasiner verden over.

De har blandt andet samarbejdet med anerkendte mærker som Antoniolupi, Lema, Ligne Roset, Normann Copenhagen og Stelton. Badekar, lamper, stole, borde og brusehoveder fremgår af deres bagkatalog, og for Stelton har de kreeret den smukke og ekslusive Collar-serie.

 

Den eksklusive serie af kaffekværne, espressobryggere, mælkekander, sukkerskåle og cocktailshakere er udformet i rustfrit stål med teflon-belægning og er med sit unikke design og former svær ikke at forelske sig i.

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr.
Autoriseret dansk værksted
Officiel forhandler af alle mærker
Læs alle dine fordele
Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at ringe eller sende os en e-mail.
70 777 554