Din ekspert i køkkenudstyr
Gratis fragt over 500 kr.
Hurtig levering
365 dages returret
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv 0 kr. Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Populære produkter
Sodavandsmaskine stål Aarke Sodavandsmaskine stål 1.239 kr.
KVL8300S Chef Titanium XL køkkenmaskine Kenwood KVL8300S Chef Titanium XL køkkenmaskine 3.790 kr.
Grydesæt 5 dele Mareld Grydesæt 5 dele 1.499 kr.
Artisan KSM175 røremaskine KitchenAid Artisan KSM175 røremaskine 4.999 kr.
Grydesæt 3 dele Eva Trio Grydesæt 3 dele 649 kr.
0,5 liter drikkeflaske, vinrød Eva Solo 0,5 liter drikkeflaske, vinrød 158 kr.
Exclusive familiepakke Aqvia Exclusive familiepakke 1.057 kr.
SV50 sous vide Steba SV50 sous vide 897 kr.
Appartamento espressomaskine hvid Rocket Appartamento espressomaskine hvid 10.499 kr.
Teddy køkkenmaskine Bjørn Teddy køkkenmaskine 7.300 kr.
V60 Buono 80 elkedel Hario V60 Buono 80 elkedel 771 kr.
Citronpresser Funktion Citronpresser 119 kr.
ICE-12S isterningemaskine Wilfa ICE-12S isterningemaskine 1.063 kr.
Blendtec: En blender med mange kvaliteter

Blendtec: En blender med mange kvaliteter

Endelig kan vi byde velkommen til amerikanske Blendtec i Danmark - blenderen som du måske kender fra Will It Blend. Vi er så begejstrede over dem, at vi næsten ikke ved, hvor vi skal starte. Hvad med for eksempel ved deres motor, som har 3 eller flere hestekræfter? Eller vent, hvad med ved deres robusthed, som gør, at de har markedets længste garanti på otte år? Eller hvad med bare at starte ved det faktum, at de kan bruges til alt? Varm suppe, afkølende is, hjemmelavet peanutbutter, ja, selv til at male mel og kaffebønner.

Blendtec - fra begyndelsen

Vi kan også starte ved en Youtube-kampagne, som har trukket over 10 millioner klik. Måske har du set den? Den viser, hvordan Blendtecs blender kan forvandle en iPhone til fint, blåt støv på ingen tid. I et andet afsnit tryller den en hel kokosnød og en hel ananas med top til ensartet smoothie.

I videoen bliver blenderen præsenteret af en gråhåret, men energisk udseende mand. Det er Tom Dickson. For 45 år siden kom han ved et uheld til at ødelægge den blender, han og hans kone lige havde havde fået i bryllupsgave. Derfor besluttede han, at han ville lave et stærkere og mere holdbart produkt.

Sådan startede firmaet Blendtec, og det blevet til mange, nyskabende blendere siden da. En ting har de tilfælles. De har superkræfter og holder bemærkelsesværdigt længe. Faktisk er der hele 8 års garanti.

Blendtec - En stolt amerikansk virksomhed

En stolt familieejet virksomhed, hvor medarbejderne trives og lever højt på de mange gode hverdagshistorier om Blendtec. At hjælpe folk med at tabe sig, og ikke mindst starte en sund livsstil er kun begyndelsen. 

Stærke materialer
Men en iPhone er en lille, hård satan. Hvordan laver man en kniv, der skærer igennem sådan en? Det har Blendtec faktisk ikke gjort. De laver i stedet tykke, afrundede knive, faktisk 10 gange tykkere end på en almindelig blender. Den kraftfulde motor får knivbladene til at snurre så hurtigt, at de knuser ingredienserne på stedet i stedet for at hakke i dem.

Blenderen er selvfølgelig sikret mod sin egen styrke. Det lille stykke plastik, der normalt forbinder de to dele af blenderen, er byttet ud med en sokkel af hærdet stål. Plastikken, som blenderkanden er lavet af, er i øvrigt BPA-fri.

Find det rigtige match
Derfor kan Blendtecs blendere klare lidt af hvert. Prisen afhænger af dit ambitionsniveau i køkkenet, men selv den billigste model har fem forskellige tempi og en pulsknap. Derudover er der fire faste programmer, som blenderen selv kan klare, mens du ordner noget andet i køkkenet. Smoothie, 60-sekunders-blend, 90-sekunders-blend og måske den bedste indstilling, i hvert fald for os der hader opvask. Blenderen kan gøre sig selv rent med et enkelt tryk på en knap.

Hvis du bevæger dig op i en dyrere prisklasse, stiger motorstyrken fra 3 til 3,8 hestekræfter. Du får også flere faste indstillinger for pengene. Designer-blenderne kan for eksempel lave og varme suppe. Igen en fordel, hvis man godt kan lide at spare på opvasken.

Blendtec opskrifter - kun fantasien sætter grænser

Du kan også tilpasse din blender til dine køkkenlyster ved at udforske det tilbehør, vi sælger til dem. Den, vi er mest imponerede over, er Twister-kanden, som Blendtec faktisk har patent på. Dens låg stikker to flapper ned i kanden, som under blendningen kan drejes i den modsatte retning af knivene. På den måde skraber den kanterne. Hvor mange gange, har man ikke skulle lave hummus eller noget andet tyktflydende, og været nødt til at stå og skrabe det ned i blenderen med en ske? Aldrig mere!

Flot fyr
Blenderne er landet i forskellige farver, som afhænger lidt af modellen. Vores favorit er den isblå og den granatæblerøde. Find selv din favorit i vores shop.

En anden ting, der gør blenderens udseende lidt specielt, er den firkantede form. Vi ved ikke, hvad det minder dig om, men for os ligner det grangiveligt blenderen på vores yndlings smoothie-café. Det er der en grund til. Det er Blendtec, der har introduceret den firkantede form, men i restaurationsbranchen er det blevet den foretrukne. Den skaber nemlig en anden rotation i blenderen. Indholdet sætter sig ikke så nemt fast på den måde, og væsken bliver bedre fordelt. Resultatet er, at det går hurtigere, bliver mere jævnt blendet, og at du kan lave en større portion på en gang.

Som vi startede dette indlæg med at sige: Det er svært at vide, hvor man skal begynde, når man skal beskrive fordelene ved Blendtecs produkter. Om ikke andet er der nok af dem til, at vi helt bestemt tror, den vil kunne bidrage til måden, du laver mad på i dit køkken.

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr.
Autoriseret dansk værksted
Officiel forhandler af alle mærker
Læs alle dine fordele
Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at ringe eller sende os en e-mail.
70 777 554